:En blågrøn og glat, flerårig strandplante med grenede og nedliggende, 20-40 cm. lange stængler og kødfulde ægformede blade.
Der ligger ingen fotos på Fugleognatur, og for at se billeder af planten, må man gå ind i Den Virtuella Floran, hvor der ligger gode billeder, se litteraturlisten!
Før udspring er blomsterknopperne lyserøde, ved udspring bliver blomsterne lyseblå og har tragtformet krone med længdefolder i kronrøret.
Delfrugterne er 3-kantede og har blæreformet oppustet skal med indesluttede luftblærer, der gør dem i stand til at flyde og spredes med havstrømme.
Variation
:Tilføj tekst her...
Forveksling
:Der er næppe forvekslingsmuligheder i vores flora, men andre arter i slægten dyrkes angiveligt.
Udbredelse
:Det er en nordatlantisk art, som findes langs den norske kyst, hvor den er almindelig, og også på Island og Grønland og langs de nordlige af De Brittiske Øers kyster. Den har også nogle få forekomster langs Hallands kyster.
Den er formentlig uddød i Danmark, og ikke registreret i Atlas Flora Danica-projektet. Det er rimeligt at antage, at artens forsvinden har sammenhæng med de menneskeskabte temperaturstigninger.
De sidste registrerede danske observationer ifølge AFD er fra Grønnestrand (1963) og fra Feggeklint på Mors (1981)
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juni-juli og kan erkendes senere på sæsonen på de karakteristiske blågrønne, kødfulde, ægformede blade.
Biologi
:Flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne.
Frugterne er flydende og spredes med havstrømme.
Etymologi:
Mertensia er efter den tyske botaniker F. K. Mertens (1764-1831). Maritima betyder voksende ved havet.
Det danske navn Hestetunge hentyder til bladenes form og karakter, og er ikke særligt indlysende.
Levested
:Den findes, eller fandtes, enkelte steder ved nordjyske kyster på gruset og sandet bund, som i efteråret og vinteren overskylles af bølgerne.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
