Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Nick Nyland
    Foto: Nick Nyland

Atlas

: Maj-Gøgeurt overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: I reglen en stor, kraftig gøgeurt. Stænglen er hul (kan mærkes ved at trykke forsigtigt på den). Bladene er tilspidset ægformede, bredest på midten, med stængelomfattende basis og store mørke pletter på oversiden (hos få eksemplarer kan pletterne helt eller næsten mangle), på undersiden grønne.

Blomsterakset er cylindrisk og tætblomstret, med purpurrøde (sjældent hvidlige) blomster.

Støttebladene i blomsterstanden er grønne, længere end frugtknuden og med savtakket rand (kan ses i en mindst 10 x lup). I blomsten er læben ret svagt 3-fliget, 10-14 mm bred, og bredere end lang med ret groft mønster og svagt tilbagebøjede sideflige.

Blomstens underlæbe er bredere end lang og har tendens til at være trefliget, men med stor variation.

Maj-Gøgeurt
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Bent-Ole Ludvigsen

Variation

: Der er stor variation inden for ssp. majalis. Hvor kårene er mindre gunstige, kan planterne være ret små og bladene afvigende. De ret store pletter på bladene kan erkendes i mere end 95 pct. af tilfældene, men kan være svagt markerede eller undtagelsesvis mangle.

Blomsterakset kan være af meget varierende tykkelse og længde.

Krydsninger med andre arter af slægten optræder ret hyppigt, især med Kødfarvet Gøgeurt.

Forveksling

: Slægten Dactylorhiza kendes ret let fra Orchis (Stor Gøgeurt, Tyndakset Gøgeurt m.v.) på, at hos Dactylorhiza sidder bladene spredt op ad stænglen, og grundbladene ligner de nedre stængelblade i størrelse. Hos Orchis er grundbladene meget større end de små omfattende stængelblade og danner en løs roset.

Kødfarvet Gøgeurt har uplettede, mere tilspidsede blade og ikke tydeligt savtakkede støtteblade i blomsterstanden. Den har hul stængel som Maj-Gøgeurt.

Hvis pletterne mangler hos en orkidé, man tror er Maj-Gøgeurt, kan der være tale om krydsningen Maj- x Kødfarvet Gøgeurt. Men nogle bestande af Maj-Gøgeurt mangler helt pletterne, som f.eks. i Hedeland Og til dels også de store bestande ved Hundige Strand.

Der er en række svære forvekslingsmuligheder med andre underarter af D. majalis:

Ringplettet Gøgeurt har mindre, lysebrune pletter på bladene og mere stift oprette og mere lysegrønne lade. Mange af de lysebrune pletter er ringformede, hvilket ikke ses hos Maj-Gøgeurt.

Purpur-Gøgeurt (D. majalis ssp. purpurella var. purpurella) har blade af samme form som Maj-Gøgeurt, men de er højst småplettede mod spidsen, oftest uden pletter. Læberandene er oftest opadbøjede, hvilket er et ret godt feltkendetegn.

Priklæbet Gøgeurt (D. praetermissa) har uplettede, lidt smallere blade og prikmønster på læben, som er næsten ufliget.

Plettet Gøgeurt (D. maculata ssp. maculata) har meget smallere, plettede blade og massiv stængel (det mærkes ved let tryk). Takkede støtteblade som Maj-Gøgeurt.

Skov-Gøgeurt (D. maculata ssp. fuchsii) har smalt, pyramideformet blomsteraks og stærkt fliget underlæbe. Mindst et blad forneden er i reglen helt but. Massiv stængel.

Adskillelsen af arter og underarter inden for slægten Dactylorhiza kan være meget vanskelig. Hybrider og mellemformer er hyppige. F.eks. ses (fertile?) krydsninger mellem Maj- og Kødfarvet Gøgeurt ikke helt sjældent.

Udbredelse

: Den optræder hist og her på egnede lokaliteter landet over. På typiske lokaliteter: græssede, vældpåvirkede og ugødskede, kalkholdige enge - der mangler den sjældent.

Maj-Gøgeurt er i den nye rødliste vurderet som Ikke truet (LC, least concern).

Maj-Gøgeurt - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer maj-juni, men kan erkendes på blade og karakterer i blomsterstanden til hen i juli.

Tidsmæssig fordeling

af Maj-Gøgeurt baseret på Naturbasens observationer:
Maj-Gøgeurt - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Maj-Gøgeurt - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig urt med mange, i bundt siddende stængelknolde, hvilket er karakteristisk for slægten.

Den typiske orkidebiologi, hvor samlivet med svampe er afgørende. Det spirende orkidefrø har næsten ingen oplagsnæring og bliver kun til noget, hvis det hurtigt kan finde en egnet svampepartner.

Mykorrhizaen er den sædvanlige orkidemykorrhiza, hvor kulhydratstrømmen kan gå både fra svampen til planten og fra planten til svampen.

Der går oftest flere år efter mødet med svampepartneren, før man ser noget til den overjordiske plante.

Planten danner ikke nødvendigvis grønne skud hvert år, men kan leve underjordisk et eller flere år, og ernære sig udlukkende via svampepartneren.

Levested

: Fugtig, kalkholdig bund, især græssede enge med varierende vældpåvirkning. Men den kan også optræde som pionerplante i f.eks. gamle grusgrave med kalkholdigt grus el.l., når successionen har nået et stade, der giver den gode betingelser. Den kan ofte findes i strandenge, også hvor der er lidt saltpåvirkning.

Den har en forholsvis (for en orkidé) bred økologisk amplitude.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Henrik Ærenlund Pedersen har i Urt 2004:2 givet en interessant gennemgang af af kompleksiteten omkring Dactylorhiza-slægten, I følge ham ser det ud til at mange arter i slægten skal opfattes som (mere eller mindre) stabiliserede artshybrider mellem Maj-Gøgeurt og Plettet Gøgeurt/Skov-Gøgeurt. Og han har således bl.a. Maj-, Purpur- og Priklæbet Gøgeurt som underarter af samme art.

De senest indberettede arter i Naturbasen: