Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Lars Andersen
    Foto: Lars Andersen
  • Fotograf: Hanna  Mikkelsen
    Foto: Hanna Mikkelsen
  • Fotograf: Philip Francis Thomsen
    Foto: Philip Francis Thomsen

Atlas

: Bakke-Gøgelilje overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Bakke-Gøgelilje bliver 15-30 cm høj. Den har oftest 2 meget store butte grundblade, og 2-3 små, ret rudimentære blade på stænglen.

Blomsterstanden er et ret tætblomstret cylindrisk aks af hvidgule blomster. Pollinierne (støvmasserne) er næsten parallelle, sporen er 15-23 mm lang og hvidgul som den øvrige blomst. Læben er 7-10 mm lang på udviklede blomster. De øvre blosterblade danner en hjelm.

Bakke-Gøgelilje
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ditte Nan Hansen

Variation

: Der kan sjældent være 1 eller 3 grundblade i stedet for 2.

Forveksling

: Slægten Gøgelilje med de næsten altid 2 store grundblade, hvidlige til grønlige blomster og den lange spore er ret karakteristisk blandt danske orkideer. Men inden for slægten er der forvekslingsmuligheder:

Langsporet Gøgelilje (Platanthera bifolia ssp. Latiflora) ligner Bakke-Gøgelilje meget, men er højere og mere spredtblomstret og med længere, 25-41 mm lang spore og også en længere læbe (12-14 mm) på udviklede blomster nederst i klasen; blomsterne er hvide med et grønligt skær, og ikke hvidgule som Bakke-Gøgeliljes.

Skov-Gøgelilje (Plathantera chlorantha) er kraftig og højere end Bakke-Gøgelilje og har tydeligt grønne blomster; sporen er fortykket mod enden og grøn. Pollinierne (støvmasserne) er næsten sammenstødende foroven og ikke parallelle som hos Bakke-Gøgelilje.

Bakke-, Langsporet- og Skov-Gøgelilje kan om end ret sjældent danne krydsninger.

De 3 danske gøgeliljer kan næppe adskilles sikkert fra hinanden rent vegetativt.

Udbredelse

: Den forekommer hist og her til temmelig almindeligt i Nordjylland, og er ellers sjælden. Den er dog bl.a. fundet i meget stort antal på næringsfattige enge på inddæmmet areal ved Saksfjed på Lolland.

Den er udbredt og ganske almindelig i store dele af Sverige, Norge og Finland og den har også et stort europæisk og asiatisk udbredelsesområde.

I den ny rødliste er Bakke-Gøgelilje rubriceret som NT (Næsten truet, nearly threatened).

Bakke-Gøgelilje - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Bakke-Gøgelilje blomstrer juni-juli.

Tidsmæssig fordeling

af Bakke-Gøgelilje baseret på Naturbasens observationer:
Bakke-Gøgelilje - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Bakke-Gøgelilje - månedlig fordeling

Biologi

: Med den sædvanlige avancerede bestøvningsbiologi som er karakteristisk for orkideer.

Den lange spore indeholder honning, og blomsterne bestøves af natsværmere, der kan nå ned i sporen med deres lange snabel.

Støvmasserne er kølleformede og stilkede og ender i en klæbeskive, som hæfter sig fast på de besøgende natsværmeres store fremstående øjne. Ved indtørring bøjer støvmassernes stilk sig, så det passer med, at støvet kan nå støvfanget i den næste Bakke-Gøgeliljeblomst, som natsværmeren besøger.

Frøene er små og spredes med vinden.

Som alle orkideer er den stærkt afhængig af samlivet med mykorrhizasvampe. Frøene udvikler sig kun, hvis de meget hurtigt kommer i forbindelse med en svampepartner.

Bakke-Gøgelilje har oplagsnæring i opsvulmede rodknolde og står ofte i grupper.

Bakke-Gøgeliljes blomster er meget velduftende; og den hedder Nattviol på svensk.

Det latinske navn Platanthera kommer af græsk platys = bred og anthera = støvknap og hentyder til, at støvknappen er bred og flad (og med adskilte støvknapdele).

Artsnavnet bifolia betyder tobladet og hentyder til de næsten altid 2 store grundblade.

Levested

: Fugtig, næringsfattig bund på overdrev, heder, strandenge, skråninger, høslætmarker og også i rigkær.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Virtuella Floran linnaeus.nrm.se/flora/

De senest indberettede arter i Naturbasen: