Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Svend Aage Linderström
    Foto: Svend Aage Linderström

Atlas

: Sump-Hullæbe overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Den er 15-50 cm høj.

Sump-Hullæbe er næsten altid bestanddannende p.g.a. den krybende, grenede jordstængel.

Stænglen er med violette, hindeagtige blade ved basis og håret-kirtelhåret i toppen.

Der er 4-8 lancetformede spidse stængelblade, som er 6-12 cm lange.

Klasen som regel ensidig og let nikkende, med 4-15 udstående eller lidt nikkende blomster.

Blomsterne er ret store og iøjnefaldende. De er 20-25 mm brede. Læben er 10-12 mm lang, hvid med røde og gule tegninger. Den skal i sjældne tilfælde kunne optræde med mørkerøde eller hvidgule blomster.

Sump-Hullæbe
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hanna Mikkelsen

Variation

: Se kendetegn

Forveksling

: Sump-Hullæbe i blomst kan næppe forveksles med andre danske planter.

Efter afblomstringen kan den genkendes på den ret stærkt kirtelhårede øvre del af stænglen.

Udbredelse

: Den er temmelig sjælden i Østdanmark og Nordjylland, ellers sparsom. P.g.a. gødskning og tilgroning af enge og moser er den i tilbagegang.

På Sjælland findes således meget store bestande i Hedeland (grusgrav med underlag af danienkalk)

Den kan også indfinde sig i kalkpåvirkede lavninger ved kysten, således i store bestande i det sydligste af Køgebugt Strandpark syd for Hundige Havn.

Sump-Hullæbe - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstrer ultimo juni-primo august.

Tidsmæssig fordeling

af Sump-Hullæbe baseret på Naturbasens observationer:
Sump-Hullæbe - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sump-Hullæbe - månedlig fordeling

Biologi

: Den sædvanlige orkidébiologi med mykorrhizaafhængighed etc. Se omtalen under Maj-Gøgeurt m.v.

Den har en effektiv vegetativ formering ved hjælp af den grenede jordstængel. Ofte står den i store bestande, hvor kun en mindre del af skuddene er blomsterbærende.

Levested

: Lysåbent, fugtigt-sumpet, kalkpræget terræn, gerne ugødskede, græssede enge. Den kan optræde som pionerplante i f.eks. grusgrave med kalkholdigt grus, så længe de ikke er for tilgroede.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: