:Koralrod mangler også klorofyl og har skråt opadrettede blomster i højere antal og findes mest i sumpede birke- og pilekrat. Koralrod blomstrer ultimo maj-primo juni, hvor Knælæbe blomstrer juli-august.
Rederod mangler (næsten) bladgrønt og er en kraftigere plante, og dens blomster har tydeligt fligede underlæbe og er flere i tal.
Udbredelse
:Den er vidt udbredt, men sjælden, i Europa fra Pyrenæerne og England til Lapland i nord.
Bestanden har formentlig kun overlevet i Allindelille Fredskov og med lavere sandsynlighed i Klinteskoven på Møn. I Vindeby Skov blev den sidst set 1944.
Knælæbe er i Den Danske Rødliste vurderet til at være CR - kritisk truet.
Dens eneste, nogenlunde stabile voksested er Allindelille Fredskov; og her ses den kun med års mellemrum og i få eksemplarer.
I Klinteskoven på Møn er den angiveligt sidst set 1976. Forfatteren til dette har dog set den der i 2 eksemplarer lidt syd nuværende Geocenter Møn ca. 1985 uden fotodokumentation, før han blev så udpræget naturnørd, som han er nu.
I Allindelille Fredskov blev den set i 2006 og blev forgæves eftersøgt flere gange siden, indtil den blev genfundet i slut juli/begyndelsen af august 2021.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juli-august.
Tidsmæssig fordeling
af Knælæbe baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Knælæbe har hverken klorofyl eller egentlige rødder og er helt afhængig af sin mykorrhizasvamp. De blomstrende skud udgår fra en kort, grenet jordstængel. Der kan gå adskillige år mellem blomstring, og i den tid lever planten underjordisk sammen med mykorrhizasvampen.
Den er kendt for at kunne selvbestøve, inden blomsten springer ud.
Etymologi:
Epigonium: epi - på og pogon - skæg, altså "overskæg" hentyder til, at læben sidder øverst i blomsten og ikke, som almindeligst er blandt orkideer, nederst.
Aphyllum betyder bladløs, og må siges at være selvforklarende.
Læs mere om arten i Danmarks Vilde Orkideer.
Levested
:Kalkrig, ofte lidt fugtig muldbund i bøgeskove, sjældent i mørke hassel- og pilekrat.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.