:Biblomst er nyindvandret i Danmark. Første fund daterer sig til 2004, hvor den sensationelt blev fundet i en grusgrav ved Horsens.
Dens nærmeste slægtning i Danmark er Flueblomst, og ligesom Flueblomst har dens blomst evolutionært udviklet sig til at ligne et insekt - i dette tilfælde en bi af en slags. .
Akset, som rummer fra 1 til et dusin blomster, fremkommer fra en tæt bladroset, som dannes om efteråret. Blomstringen finder sted i juni-juli det følgende år.
Den smukke blomst består af 3 tilspidsede, lilla bægerblade, som udgør blomstens basis. Kronbladene er de to uanselige, grønne gevækster lige over midten af centrum, mens den store mørkerøde, hule læbe med gule aftegninger i den nedre del udgøres af et tredje, stærkt omformet kronblad.
:Under blomstring kan denne karakteristiske orkide ikke forveksles med andre danske arter. I Syd- og Mellemeuropa findes der dog talrige andre medlemmer af Ophrys-slægten, som kan minde om den.
Udbredelse
:Biblomst har i løbet af de sidste 20 år bredt sig flittigt i Danmark. Den synes at holde sig til ruderater og skove på kridt/kalk og findes typisk i grus- og kridtgrave i de østlige og nordlige dele af Danmark.
Hvornår ses den?
:Tilføj tekst her...
Tidsmæssig fordeling
af Biblomst baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Biblomst blomstrer i juni/juli. Den kan sprede sig relativt hurtigt f.eks. i grusgrave ved hjælp af frøformering og anses paradoksalt nok for at være selvbestøvende på trods af dens åbenbare evolutionære bestræbelse på at ligne en bi, som lægger op til parring, som ville kunne tiltrække bi-hanner, som kunne bestøve andre Biblomst-eksemplarer i deres jagt på en hun-bi.
Mens Flueblomst ikke blot ligner en gravehveps men også lugter som hungravehveps for en hangravehveps, vides det ikke om Biblomst udsender bi-lignende dufte
Levested
:Biblomst trives på kridt/kalkrige arealer/ruderater med spredt bevoksning.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.