:Der er i Danmark ikke de store forvekslingsmuligheder.
Hjertebladet Fliglæbe (Listera cordata) er meget mindre og spinklere (5-20 cm) og gror i reglen næringsfattigt i fugtige nåleskove, skovsumpe etc; støttebladene i blomsterstanden er meget korte og ganske uanseelige. Desuden er den sjælden i Danmark.
Udbredelse
:Hist og her på Øerne, i Syd- og Østjylland og på Bornholm, ellers sjælden.
På den karakteristiske biotop: etableret, frodig askeskov på fugtig, vældpræget bund mangler den sjældent.
Ægbladet Fliglæbe er i den nye rødliste vurderet som Ikke truet (LC, least concern).
Hvornår ses den?
:Blomstrer ultimo maj-juli. De karakteristiske blade kan erkendes et stykke hen på væsktsæsonen.
Tidsmæssig fordeling
af Ægbladet Fliglæbe baseret på Naturbasens observationer:
:Den sædvanlige orkidébiologi med mykorhiza etc. (Se f.eks. omtalen under Maj-Gøgeurt).
Den har en ret effektiv vegetativ formering ved hjælp af jordstænglen, især hvor den trives godt.
Den ædes ofte af rådyr og harer.
Det latinske slægtsnavn "Listera" er afledt af navnet på den engelske læge og naturforsker Martin Lister (1638-1711). Artsnavnet "ovata" betyder "ægformet" og hentyder til bladenes form.
I nyeste tid er den sat i samme slægt som Rederod, Neottia, som den ligner særdeles meget i blomsten, hvor "Neottia" kommer af græsk "neotti", som betyder "rede", "fuglerede".
Levested
:Især på lidt fugtig, gerne vældpræget og kalkpræget skovbund, karakteristisk for frodig askeskov på lidt fugtig bund, men også andre steder.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
