Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Thomas  Kehlet
    Foto: Thomas Kehlet
  • Fotograf: Klaus Thommesen
    Foto: Klaus Thommesen
  • Fotograf: Magnus Lauritsen
    Foto: Magnus Lauritsen

Atlas

: Tyndakset Gøgeurt overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Tyndakset Gøgeurt har indtil 30 cm. høj stængel. Som karakteristisk for slægten er de fleste blade samlet rosetagtigt forneden, hvor de øvre blade er lidt reducerede og bleget og svøber sig omkring stænglen.

Bladene er sædvanligvis brunplettede, men pletterne kan mangle helt eller delvis.

Blomsterne sidder i et langt, ret åbent aks og er mørkt purpurrøde (undertiden hvide eller blegrøde). Læben er trelappet med nedadbøjede flige. De 2 blosterblade står ud fra den hætte, som de 3 andre danner over griffelstøtten, og det nederste danner den fligede læbe.

Blomstens spore er mere eller mindre opadrettet, hvilket adskiller den fra andre danske arter i slægten.

Tyndakset Gøgeurt
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Henrik Bringsøe

Variation

: Blomsternes farve kan være hvis eller blegrød.

Forveksling

: Salepgøgeurt har overlæbe (sepaler) med tydelige, grønne nerver.

Arter fra Dactylorhisa-slægten, f.eks., Hylde-Gøgerurt, har ikke den rosetagtige samling af blade ved grunden, men blade af aftagende størrelse opad stænglen, der ikke svøber sig omkring denne.

Maj-Gøgeurt, der har omtrent samme blomsterfarve og også pletter på bladene, men ikke de fleste blade rosetagtigt samlede ved grunden,men blade af aftagende størrelse op ad stænglen; og desuden er sporen ikke opadrettet.

Udbredelse

: Den er ret almindelig på Bornholm og forekommer hist og her til temmelig sjældent på Øerne og i Øst- og Sydøstjylland.
Tyndakset Gøgeurt - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer ultimo april-ultimo maj.

Tidsmæssig fordeling

af Tyndakset Gøgeurt baseret på Naturbasens observationer:
Tyndakset Gøgeurt - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tyndakset Gøgeurt - månedlig fordeling

Biologi

: Den har insektbestøvning af blomsterne, men anvender "bedrag-strategien", idet blomsterne ikke producerer nektar, men ligner andre arters, der gør det. - Bl.a. snyltehumler og langhornsbier (hanner) og dronninger af almindelige arter af humlebier ser ud til at spille en rolle.

Levested

: Næringsrig kalkrig jordbund i lyse løvskove og på enge og overdrev.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Orkideer, Henrik Ærenlund Pedersen & Niels Aaurholdt. Fotos af især Jimmy Lassen. Gyldendal 2010. ISBN: 978-87-02-06386-8.

Danmarks Vilde Planter 1956-57 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: