:Længde: 6,5-9 mm. Kendelig ved den mørke krop med upunkterede dækvingestiber samt de lyst gullige ben og følehorn.
Pronotum er en anelse bredere end langt, bagtil tilsmalnet, roden er kraftigt punkteret og baghjørnerne er skarpe, men stumpvinklede. Dækvingerne er aflangt ovale med fine, men tydeligt markerede, dækvingestriber. Normalt er dækvingerne lysere mod siderne.
:Kan ligne mørke eksemplarer af den mindre Rødbrun kvikløber (Oxypselaphus obscurus), som dog let adskilles ved at have kraftige punkstriber på dækvingerne, længere pronotum med bagtil omtrent parallelle sider og normalt rødbrun krop.
Den meget sjældne Stor kamløber (Dolichus halensis) har, ligesom Gulbenet kvikløber, gullige ben og følehorn samt upunkterede dækvingestriber, men den adskilles let ved også at have gullige siderande på pronotum og normalt også en trekantet fællesplet på dækvingerne, som når forbi midten. Desuden er den væsentligt større, idet den måler 15-18 mm.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele på nær Nordjylland. Ret almindelig i Østjylland, blandt andet i Søhøjlandet, samt et par steder på øerne, ellers relativt sjælden.
Hvornår ses den?
:Primært april-september
Tidsmæssig fordeling
af Gulbenet Kvikløber baseret på Naturbasens observationer:
:Findes på fugtig sand- og grusbund, blandt andet ved bredderne af søer. Her kan den om dagen ofte findes under sten og opskyllede planterester. Arten er nataktiv og lever primært af springhaler, mider og andre leddyr. De fleste dyr yngler i efteråret, resten i foråret. Overvintrer som voksen.
Levested
:Søbredder, åbredder og strandbredder med meget ferskt vand, f.eks. ved åudløb.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
