:Hatten er 4-11 cm i diameter. Først er den hvælvet med nedsunket rand, der bøjer nedad. Senere bliver den en smule tragtformet til rigtigt udbredt, dog stadig med nedsunken eller tendens til nedsunken midte. Den er fedtet og noget klæbrig, især efter vådt vejr, hvor den faktisk kan virke nærmest slimet. Den er orange til lys laksefarvet, oftest med ringzoner af mere eller mindre sammenhængende orange pletter, der er mørkere end hattens bundfarve. Lamellerne løber ganske kort ned af stokken og er temmelig smalle og tætte. Farven er som hatten orange til laksefarvet. Stokken er typisk 3-6,5 cm høj og 1-3,5 cm tyk. Den er rundcylindrisk og tør. Farven er ligeledes orange til laksefarvet, men med nogle små fordybninger/pletter. Det ser ofte ud, som om stokken har en tynd lys film på, så farven virker lysere eller tildækket. Velsmagende mælkehat har ofte en lys nuanceret ringzone (kan være hvidlig) lige dér, hvor lamellerne stopper med at løbe ned af stokken. Mælken er orange. Kødet er godt fast og er orange nær hathuden. Lugten er sødlig, og smagen er mild.
:Velsmagende mælkehat kan forveksles med især Tvefarvet mælkehat, men også med Gran-mælkehat. Laksefarvet mælkehat er en mindre mulighed, men denne vokser under ædelgran, er sjælden og ligner mere Gran-mælkehat. Alle er gode spisevampe
Udbredelse
:Arten findes hist og her rundt om i landet, men med de største populationer i de sandede egne.
Hvornår ses den?
:Velsmagende mælkehat ses i september og oktober måned.
Tidsmæssig fordeling
af Velsmagende Mælkehat baseret på Naturbasens observationer:
:Arten vokser under fyrretræer og var før slået sammen med Gran-mælkehat, som man så som en underart af denne. Denne svamp er den bedste spisesvamp blandt forvekslingsmulighederne.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
