:Rynket Lædersvamp vokser på løvtræ og bliver blodrød ved såring eller gnidning. Det sporedannende lag er lyst gulgråt til læderbrunt eller okkerbrunt, og der er i reglen en lys rand.
Frugtlegemerne er flerårige, og man kan i reglen se flere tynde vækstlag i tværsnit med lup. De er 1-3 mm. tykke.
Den er i vækstformen hovedsagelig resupinat (tilvokset substratet), men kan have indtil 30 cm. lange og 1-2 cm. brede, ofte taglagte hatte. Hattenes overside er tiltrykt hårde-filtede og gråbrun-umbrabrun til næsten sort.
:Det sporedannende lags farver varierer fra lyst gulgråt til mørkere okkerbrunt/læderbrunt.
Forveksling
:Blødende Lædersvamp "bløder" også ved såring, men gror på nåletræ og har op til 4 cm. udragende, sammenvoksede hatte med lys rand.
Tynd Lædersvamp "bløder", men er etårig og vokser næsten altid på eg. Det sporedannende lag er rødbrunt til orangebrunt eller gulbrunt. Frugtlegemerne er flere cm. udragende, og kun 0,2-1mm. tykke.
Udbredelse
:Almindelig på egnet substrat i hele landet.
Hvornår ses den?
:Den kan findes året rundt, men er mest iøjnefaldende om vinteren.
Tidsmæssig fordeling
af Rynket Lædersvamp baseret på Naturbasens observationer:
Jan Vesterholt: Danmarks Svampe, Gyldendal 2009, ISBN: 978-87-02-07936-4
Danske Storsvampe, redigeret af af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt (mange forfattere), Gyldendal 1990 i samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme, ISBN 87-01-09932-9.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
