Lig af fjorgamle eks. anerkendes ikke, da de ikke giver nogen brugbare oplysninger!
Kendetegn
:Sporestøv hvidt, smag mild. Hat 4-20 cm bred, oftest uregelmæssig, først hvælvet, siden nedtrykt, mat, i midten undertiden noget skinnende, ikke gennemskinneligt stribet, først glat, siden svagt kamfuret af lamellerne, først næsten hvid, siden cremefarvet, så vedvarende +-ensfarvet brun, ofte med hvide pletter, hathuden kun kort aftrækkelig, i rådnende tilstand sort. Lameller tykke, fjerne, med mange korte lameller af forskellige længde mellem de komplette, hvide-cremefarvede. Stok cylindrisk, hvid, efterhånden mørkebrunt anløbende.
:Arten varierer ikke meget. Der findes en varietet med betydelig tættere lameller end hovedformen, men rødmende på samme måde. Når svampen bliver gammel, bliver den helt sort, og de ’forkullede’ lig kan blive stående vinteren igennem.
Forveksling
:De tykke og fjerne lameller gør denne art let kendelig. De øvrige arter i gruppen af sortnende skørhatte bliver typisk ikke først røde i brud på kødet, før de bliver sorte. Det drejer sig om Tætbladet Skørhat (Russula densifolia), Sveden Skørhat (Russula adusta), Kul-Skørhat (Russula anthracina) og Skarpbladet Skørhat (Russula acrifolia). – Gamle sorte eksemplarer kan måske forveksles med Stor Trompetsvamp (Craterellus cornucopioides), men denne har ikke lameller – og smager sikkert noget bedre end rådne Sværtende Skørhat.
Udbredelse
:Meget almindelig i Danmark; formodentlig udbredt over hele landet. Arten har været kendt som dansk gennem lang tid. Det latinske artsnavn betyder sortnende. På dansk har arten haft flere forskellige navne. N. Fabritius Buchwald kaldte den Rødmende Sortskørhat i 1937, og Ferdinandsen & Winge kaldte den Sort Skørhat i 1943. Morten Lange gav den dens nuværende navn i 1961. Alle tre navne er ganske karakteriserende.
Hvornår ses den?
:August-oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Sværtende Skørhat baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
