Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann
  • Fotograf: Wolle Badura
    Foto: Wolle Badura
  • Fotograf: Henrik Dalgaard
    Foto: Henrik Dalgaard

Kendetegn

: Sporestøv cremegult, smag lidt skarp. Hat 4-11 cm bred, hvælvet, siden lidt nedtrykt, glat, livligt karminrød som ung, siden mere rosa, afblegende til hvidlig fra midten; ofte er hatten helt hvid med en smal rosa stribe i randen. Lameller først hvide, siden cremefarvede. Stok cylindrisk til smalt tøndeformet, hvid, somme tider med rødt anstrøg. Kød hvidt, svagt grånende.
Falmende Skørhat
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Poul Evald Hansen

Variation

: Bortset fra hattens typiske afblegning varierer arten ikke meget. Smagen varierer fra skarp til mild, og kan så umiddelbart være svær at placere. Undertiden kan den blive meget stor, med op til 20 cm bred hat. Sjældent ses en form med grøngul hat.

Forveksling

: En middelstor skørhat, der typisk har en hvidlig hat med et smalt rosa bælte i randen. Slank Skørhat (Russula gracillima) har de fleste kendetegn til fælles med Falmende Skørhat, men er slankere. Blodrød Skørhat (Russula sanguinaria) vokser under fyr; hathuden er ikke aftrækkelig, kødet ikke grånende.

Udbredelse

: Ret almindelig i Danmark; formodentlig jævnt udbredt over hele landet. Falmende Skørhat er til trods for sin hyppighed forbigået i de fleste danske svampebøger og derfor ikke så kendt, som den burde være. Arten går ofte under navnene Russula exalbicans og Russula pulchella. Det latinske artsnavn betyder afblegende, hvilket exalbicans, som nok er det navn, der skal bruges, også gør.
Falmende Skørhat - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Juni-september. Ofte den første skørhatart til at dukke op i haverne i forsommeren.

Tidsmæssig fordeling

af Falmende Skørhat baseret på Naturbasens observationer:
Falmende Skørhat - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Falmende Skørhat - månedlig fordeling

Biologi

: Mykorrhizadanner med birk.

Levested

: Haver og parker under birk, birkealleer i skove på tør bund, sjældent på tørre steder i birkemoser.

De senest indberettede arter i Naturbasen: