Bedste kendetegn. 3-5 porer pr. mm, filtet hatrand, bør bekræftes / bestemmes i forum ud fra gode fotos og angivelser af økologi.
Kendetegn
:Frugtlegemet kan både være etårigt og flerårigt (kommer an på værten). Svampen har en til tider noget bred tilvoksning til værten. Hatten kan blive ca. 16-18 cm bredt (har hørt om større, men det er ikke det mest normale). Den kan rage ca. 12-14 cm ud fra værten, og tykkelsen kan komme op over 5,5 cm. Hatten har en skarp, tynd kant.
Hatteoversiden er rimeligt knudret, rynket, tør, mat (dog glinsende/skinnende i vådt vejr). Inderst ved tilkoblingen til værten er den meget sortbrun, udefter bliver den lysere brun til rødbrun, orangebrun eller en meget lys kastanje uden glød.
Porerne er små, ca. 2-3 stk. per mm, runde eller svagt til mellem groft kantede.
Selve porefladen er hvid til lys lædergullig, yderste kant er ren hvid og har ingen pore.
Kødet er hårdt, sejt (kan være særdeles hårdt) og cremefarvet. Lugten er syrlig.
:Læser man beskrivelsen igennem og evt. ser et billede kan den ikke forveksles
Poppelporesvamp kan ligne, men har mindre porer (5-9 pr. mm.), er uden syrlig lugt og har sædvanligvis helt andre voksesteder. www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse
Udbredelse
:Meget almindelig svamp i DK, men så sandelig også i resten af det tempererede Europa.
Hvornår ses den?
:Den ses hele året
Tidsmæssig fordeling
af Rodfordærver baseret på Naturbasens observationer:
:Snylter på rødder af især nåletræer, men dog også løvtræ ind i mellem
Levested
:Snylter på rødder af især nåletræ, men dog også på løvtræ. Den kan tilsyneladende vokse ud mellem stenflader eller andet ikke organisk materiale, men den har altid forbindelse med rødder i nærheden.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
