Ligner til forveksling Blødende Lædersvamp, men rødmer ikke (bedømmes på friske, eller genopvædede eksemplarer). Bør bestemmes / bekræftes i forum med godt foto og relevante noter (farver, rødmen, vært)
Kendetegn
:Frugtlegemet er klinet fladt op af værten, uden nogen form for hat (dog har det oftest en rand, oversiden af frugtlegemet, der kan rage ganske lidt ud i luften), tykkelsen er kun nogle få mm.
Udstående rand (hvis den er der), kan maks. rage 1 cm ud i luften, filtet, gråbrun over læderbrune farve (oftest lyse nuancer) til
umbrabrun.
Det sporedannende lag er glat eller rynket i nogen grad, kan have en del læderbrune nuancer (fortrinsvis de lyse), en anelse gulbrunlig eller gråbrun, kanten er lysere end resten af laget.
Konsistensen er noget læderagtig og dog hård i det, Frugtlegemet sidder temmelig fast på værten og kan ikke umiddelbart pilles af.
:Den er er ret let at kende som Lædersvamp på grund af dens tykkelse og tendens til at danne udstående rand. Den ligner meget Blødende Lædersvamp, men bliver ikke rød ved ridsning. For at teste reaktionen er det nødvendigt med friske eksemplarer, hvis de ikke er riske kan de blødes lidt op i vand, derefter tørres af, og reaktionen prøves igen.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.