:En lille skørhat under birk med skinnende mørkerød hat, mild smag og cremegult sporestøv.
Hatten er 3-8 cm bred, hvælvet, siden affaldet med nedtrykt midte, kraftigt kamfuret i randen og et stykke ind mod hatmidten, glat, klæbrig, skinnende, højrød-mørkerød, evt. afblegende til lyst gråoliven. Lamellerne er tilvoksede, middelbrede, middeltætte til ret fjerne, hvide-creme, siden cremegule, nær hatranden ofte med rød æg. Sporestøvet er cremegult. Stokken er 4-8 cm høj, middeltyk til spinkel, cylindrisk eller udvidet mod basis, hvid, ofte med rødt anstrøg, især mod basis. Kødet er skørt, hvidt, uden særlig lugt, med mild smag.
:Hatfarven varierer mere end angivet i bøgerne, ofte træffes eksemplarer med lyserød hat.
Forveksling
:Tværårerne på lamellerne er meget karakteristisk for denne art og har givet anledning til det danske navn (og det latinske synonym, R. venosa), men findes også hos andre arter med ret fjerne lameller. Den blanke hat (nitida betyder skinnende) med kraftig kamfuring og den mørke sporefarve, der mørkfarver lamellerne på ældre eksemplarer, er gode supplerende karakterer. Forvekslingsmuligheder er især Tørvemos-Skørhat, der har creme sporestøv.
Udbredelse
:Den er ret almindelig og udbredt i Danmark.
Hvornår ses den?
:Frugtlegemerne ses fra juli til oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Året Skørhat baseret på Naturbasens observationer:
Einhellinger, A., 1985: Die Gattung Russula in Bayern. - Hoppea 43 (optrykket fra 1987).
Knudsen, H. & J. Vesterholt, 2008: Funga Nordica.
Marchand, A., 1977: Les Russules. - Champignons du Nord et du Midi 5.
Pearson, A.A., 1948: The genus Russula. - The Naturalist, july-september 1948 (andenudgaven fra 1950).
Rayner, R.W., 1968-1970: Keys to the British species of Russula, part I-III. - Bull. Br. Myc. Soc. 2-4 (optryk uden år af tre artikler med rettelser og tilføjelser).
Sarnari, M., 1998-2005: Monografia illustrata del Genere Russula in Europa. Tomo primo, tomo secundo.
Schaeffer, J., 1933: Die Russulae. - Die Pilze Mitteleuropas 3 (optrykket fra 1979 af andenudgaven fra 1952).
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
