:Frugtlegemet sidder klinet op af værten dog kan der ud over i overkanten også opstå hatte midt i frugtlegemet, kan let fjernes fra værten med en smule forsigtighed, overkantens rand er fyldt med sammenvoksede, kraftigt krusede, hatte der rager op til 4,5 cm ud fra
værten.
Hatteoversiden er tæt og fint håret (dog kan hårene klumpe sammen til totter i fugtigt vejr), koncentriske vækstzoner er synlige i randen, halv mørk creme til en lettere okkerbrun farve. Evt. kan der være lyse til mørke kakaobrune ringe synlige.
Det sporedannende lag er glat, orangebrunligt til orangegul, lys lædergullig, brunlig til orangebrun, randen hos friske og unge eksemplarer kan evt. tage en brunlig farvning ved berøring og denne svamp bløder ikke ved såring.
Konsistensen er læderagtig med en anelse elasticitet.
Lugten er ikke fremtrædende, men kan dog være svagt syrlig.
:Kan indtil man ser på undersiden godt minde kraftigt om Bævrende åresvamp.
Dennes sporedannende lag er dog ikke glat og konsistensen er meget blødere og mere elastisk
Smuk Lædersvamp kan ligne en del, den den er tiltrykt kruset-håret på over siden (oprette hår hos Håret Lædersvamp) og tydeligt zoneret i gulbrune farver både på over- og undersiden.
Udbredelse
:Meget almindelig i hele Danmark.
Hvornår ses den?
:Det er en helårssvamp
Tidsmæssig fordeling
af Håret Lædersvamp baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Snyltende på løvtræ. Foretrækker kraftigt dødt træ.
Den kan dog i sjældne tilfælde findes på nåletræ. Herhjemme er den fundet på Ædelgran og Lærk
Levested
:Snylter især på dødt løvtræ, men kan også gå på levende løvtræ. Er især "glad" for savfladen af fældede stammer og grene. Sjældent kan den dog også findes på nåletræ
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
