:Hat hvidlig til grålig med laksefarvet tone og lidt filtet; i reglen kan man se uskarpt afgrænsede vanddrukne rosa zoner; den bliver 7-25 cm bred og er noget klæbrig; ofte er den delvis dækket af partikler og stumper fra førnen og den omgivende vegetation. Hatten er nedtrykt til ret svagt tragtformet og med udpræget indrullet kant, evt. bortset fra gamle eksemplarer.
Lamellerne er tætte, bred tilvoksede til kort nedløbende og ret lyst laksefarvede.
Stokken er tyk og ret kort: 20-50 x 15-45 mm
Mælken er hvid og ændrer ikke kulør over tid. Rosabladet Mælkehat er meget skarptsmagende.
:Der er betydelig variation i hattens diameter. Unge lameller er ret svagt laksefarvede, ældre mere udpræget.
Forveksling
:Der er flere store hvide, skarptsmagende mælkehatte med hvid mælk, som kan ligne Rosabladet Mælkehat, men ingen af dem har de rosa-laksefarvede lameller, som i forbindelse med den kraftigt indrullede hatrand gør det ret let at bestemme arten.
Udbredelse
:Den er ret sjælden, men frugtlegemerne forekommer sædvanligvis i store mængder, hvor dens mycelier findes. I den nye rødliste er den i kategorien LC ikke truet.
Hvornår ses den?
:Den kan findes ultimo august-primo november, men er hyppigst hen på sæsonen i oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Rosabladet Mælkehat baseret på Naturbasens observationer:
:Rosabladet Mælkehat danner mykorrhiza med forskellige arter af Pil i klitterræn og på andre sandet-næringsfattige biotoper. Men den kan også danne mykorrhiza med popler, f.eks. Hybrid-Asp og Grå-Poppel under mere næringsrige forhold i parker, haver etc.
Levested
:I klitter sammen med især Krybende Pil samt i parker, langs veje etc. sammen med især Hybrid-Asp og Grå-Poppel.
Danske Storsvampe, redigeret af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt (mange forfattere), Gyldendal 1990 i samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme, ISBN 87-01-09932-9.
Danmarks Svampe, Jan Vesterholt, Gyldendal 2004, ISBN 87-02-02911-1
Svampar Svengunnar Ryman & Ingmar Holmåsen Interpublishing Stockholm 1984 ff. ISBN 91-86448-14-5 (omlysningen om konidiestadiet).
De Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003
Den danske rødliste / Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur (B-FDC). - Danmarks Miljøundersøgelser, 2004-. Findes på: redlist.dmu.dk
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
