Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Eva Scheel
    Foto: Eva Scheel
  • Fotograf: Hanne  bjørnhart
    Foto: Hanne bjørnhart
  • Fotograf: Hanne  bjørnhart
    Foto: Hanne bjørnhart

Kendetegn

: En lille skørhat under birk med lidt skarp smag og cremegult sporestøv.

Hatten er 2-6 cm bred, hvælvet til affladet eller nedtrykt, med kamfuret rand, først lidt glinsende, siden mat, olivenbrun, gråbrun, rødbrun eller gulbrun, ensfarvet eller en blanding af disse farver, ofte isprængt rosa eller lilla. Lamellerne er smalt tilvoksede, middelbrede, middeltætte, først hvide, siden mørkt creme. Sporestøvet er lyst cremegult. Stokken er 2-5 cm høj, middeltyk til spinkel, cylindrisk, hvidlig brungult anløbende med alderen. Kødet er ret skørt, hvidt, uden særlig lugt og lidt skarp smag.

Foranderlig Skørhat
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Eva Scheel

Variation

: Som både det danske og det latinske artsnavn antyder, varierer arten meget i hatfarve. Den er dog aldrig livligt rød eller gul.

Forveksling

: Foranderlig Skørhat kan forveksles med Gulstokket Skørhat, men denne har helt mild smag, lysere sporestøv, gulner kraftigere og har mere fedtet og blank hat. Man må tage fugtighedsforholdene i betragtning, når man bestemmer disse arter; de bliver mere gule, jo fugtigere de har vokset.

Udbredelse

: Den er ret almindelig i Danmark.
Foranderlig Skørhat - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Frugtlegemerne ses fra juni til november.

Tidsmæssig fordeling

af Foranderlig Skørhat baseret på Naturbasens observationer:
Foranderlig Skørhat - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Foranderlig Skørhat - månedlig fordeling

Biologi

: Den danner mykorrhiza med trærødder.

Levested

: Foranderlig Skørhat vokser under birk på tør bund i skove og parker.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Sarnari, M. 2005: Monografia illustrata del genere Russula in Europa. Tomo Secundo. Trento, 768 s.

Schäffer, J. C. 1952: Die Russulae. - Die Pilze Mitteleuropas vol. III. Bad Heilbrunn. Optryk 1969, 1979, Vaduz, 300 s. (benyttet udgave: 1979).

Vesterholt, J. 2004: Danmarks Svampe. København, 472 s.

De senest indberettede arter i Naturbasen: