:Hannen 5-6 mm, hunnen 7-8 mm. En typisk ninja, aflang med kraftigt tilsmalnet hoved, ganske kortbenet, men lynhurtig, og set på afstand kulsort. Tættere på bemærkes, at skinneben og fødder er ganske klart røde, hvorved den adskiller sig fra alle andre ninjaer.
:Størrelsen varierer naturligvis, og tidligt på året og hen på efteråret møder man juvenile eksemplarer, som er væsentligt mindre.
Forveksling
:Hvis man lægger mærke til benfarven, er der ingen relevante forvekslingsmuligheder. Rød ninja har brun forkrop og brunlige lår, og Gnaphosa bicolor er bredere med kraftigt røde lår. Røde skinneben og fødder er entydigt rødbenet ninja.
Rødbenet ninja kan også forveksles med arter af Drassyllus der har røde/gule fødder.
Udbredelse
:Indtil for nylig var der kun enkelte ældre fund af rødbenet ninja, bl.a. fra Røsnæs, men i de senere år er den blevet fundet talrigt adskillige steder på de Syddjurske kyster, ligesom den er blevet konstateret almindeligt udbredt på kystskrænter på øerne. Arten må dog stadig betragtes som en fin indikator for naturkvalitet
Hvornår ses den?
:Arten ses primært i forårshalvåret.
Tidsmæssig fordeling
af Rødbenet Ninja baseret på Naturbasens observationer:
:Arten lever nede mellem sten, blade og rødder, hvor den om dagen kun udviser begrænset aktivitet. Ninjaer er typisk nataktive, og de jager alt, der kan overmandes. Parring og æglægning finder sted hen på sommeren. Ægsækken ligner lidt et lille spejlæg og er fasthæftet til undersiden af større sten.
Levested
:Rødbenet ninja er særdeles varmekrævende og findes primært på sydvendte kystskrænter med en sparsom vegetation, primært i Storebæltsregionen.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
