:En mellemstor edderkop. Hunnen har en kropslængde på 9-10 mm, hannen 6-9 mm.
Den er lysere i farven end dens slægtning Stor Husedderkop. For det meste er farven brun til lysebrun. Rygskjoldet har to mørkebrune bånd. Bagkroppen er gråbrun eller gulbrun med mørke pletter, der i midten er vinkelformede. Benene har mere eller mindre tydelige mørke pletter eller ringe. Hos hannen er lårene mørkebrune. Hannen er mere langbenet end hunnen (dog aldrig så ekstrem, som hannen hos den Store Husedderkop) og mørkere i farven generelt. Desuden er det sidste led på kæbepalperne opsvulmet og lige som hos hanner af andre edderkoppearter omdannet til et sekundært sædoverføringsorgan.
:Nok mest med stor husedderkop, men bortset fra størrelsen er bagkroppens tegning anderledes, og benene er svagt ringede. Hos stor husedderkop er benfarven ensfarvet mørk!
Udbredelse
:Ikke bare over hele landet men faktisk over hele verden, den er en kosmopolit.
Hvornår ses den?
:Den kan ses hele året igennem indendørs i tempererede rum.
Tidsmæssig fordeling
af Lille Husedderkop baseret på Naturbasens observationer:
:De laver gerne deres fangnet i et hjørne i form af et trekantet tæppe, der udmunder fra et spinderør hvor edderkoppen opholder sig. Til forskel for den Store Husedderkop laver den et rigtigt silkerør, der er åbent bagtil som flugtvej for edderkoppen. Den er natteaktiv med dårligt syn, og den orienterer sig med de vibrationer i spindet og luftsvingninger den kan registrere. Den er et grådigt rovdyr og behandler sit bytte på samme måde som den store slægtning Tegenaria atrica. Dens livscyklus er noget uklar, også den Lille Husedderkop tilskrives en høj levealder op til 4 år, men jeg mener den holder sig indenfor maksimalt tre år. Voksne hunner kan ses hele året igennem og hanner for det meste sommeren over. Dens livsforløb afhænger af temperatur og fødetilbud det sted den lever. Parringen forgår på fredelig vis, og jeg har ikke set hanner, der har betalt eventyret med deres liv. Efter parringen lægger hunnen æg, ca. 50 ad gangen. Æggene bliver spundet ind i en linseformet kokon og anbragt på den bageste del af fangnettet eller dens nære omgivelser. Ægspindet bliver belagt med småpartikler til kamuflering, hvis edderkoppen kan finde nogen i omgivelserne. For det meste laves to til tre ægspind, afhængigt af fodersituationen. Hannen dør efter at have gennemført parringer med en til flere hunner. Hunnen dør, efter at hun har udtømt sine ægreserver.
Levested
:Den lille Husedderkop lever i og ved huse. I husene er den mange steder fortrængt af Mejeredderkoppen, men ved huse bag nedløbsrør og lignende steder er den fortsat almindelig.
Spiders of Britain & Northern Europe (Michael J.Roberts), The Hamlyn Guide to Spiders of Britain and Europe (Dick Jones), Edderkopper i hus og have (Edwin Nørgaard, Natur og Museum 91), E. Nielsen The Biology of Spiders.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
