:Arten med flammetegningen! Hannen er 8-10 mm lang og næsten umiskendelig. Skinnebenene er sorte og voldsomt hævede, og bagkroppen prydes af en lang og kontrastrig, mørk flammetegning med tyk lys rand. Hunnen er en lidt større, svagere farvet udgave af hannen. Kilen kan dog sagtens erkendes, og på siden af denne har hun normalt antydningen af sildeben. Et meget vigtigt kendetegn er forkroppens ubrudte lyse sidestriber.
:Farvestyrken og kontrasten kan variere, ligesom de ikke-kønsmodne hanner kan være lidt mere tyndbenede at se til.
Forveksling
:Tydelige flammetegninger ses også hos kilekæmpejæger, der dog i alle dragter kan kendes på, at dens sidestriber er tynde og usammenhængende. Endvidere er kilen hos kilekæmpejæger kortere og normalt lidt mindre kontrastrig end hos tykbenet kæmpejæger.
Udbredelse
:Arten findes spredt i hele landet, dog tilsyneladende flest på sandede arealer i Østjylland.
Hvornår ses den?
:Tykbenet kæmpejæger er en rigtig forårs- og sommerart, som man møder i kønsmoden tilstand i april-august. Resten af året ser man ikke meget til den.
Tidsmæssig fordeling
af Tykbenet Kæmpejæger baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:I modsætning til de mindre Pardosa-arter render hunnen ikke rundt med sin ægsæk, men derimod graver hun en retræte i jorden, hvor hun bevogter ægsækken. Når ungerne er klækket, løber hun nogle gange rundt med dem på ryggen, ind til de er tilstrækkeligt store og forlader hunnen, der derefter dør.
Levested
:Tykbenet kæmpejæger er knyttet til artsrige overdrev eller sandmarker, ofte i en vis grad af tilgroning. Den synes at være ganske lokalt udbredt, men hvor den forekommer, kan den dog være umådeligt talrig.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
