Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Henrik Stenholt
    Foto: Henrik Stenholt
  • Fotograf: Jørgen Dam
    Foto: Jørgen Dam

Kendetegn

: Hanners krop måler omkring 7-8 mm og hunners 12-20 mm. Især hunner er let genkendelige, idet oversiden af deres store ovalformede bagkrop består af sorte, hvide og gule striber på tværs. Lige omkring midten har en af de sorte striber et mere eller mindre m-formet zig-zag mønster. På bagsiden af bagkroppen ses to gule striber, der går på langs, af de ellers sorte og brunlige farver. Forkroppen er skinnende hvid til sølvligt og håret. Benene er brunlige eller gullige og består af sorte bånd. Hanner har ikke samme iøjnefaldende mønster på bagkroppen, men i stedet et mere unifarvet hvidsølvligt og gulligt mønster. Forkroppen er gulbrun med få sølvhvide hår. Et andet kendetegn hos denne art er det karakteristiske zig-zag-mønster i spindet.
Hvepseedderkop
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Elmer Pedersen

Variation

: Ud over den store forskel på hanner og hunner, ligger de største variationer i mønstrene både på benene og bagkroppen. Forskellig variation af mængderne af farverne hvid, gul og sort på bagkroppen og brun, sort og gul på benene. Hannerne har en mere tynd og aflang bagkrop, hvorimod hunnernes er stor og oval.

Forveksling

: Dette er en yderst karakteristisk art og kan ikke forveksles med andre arter i Danmark. Dog findes der andre arter i og omkring Europa, som den kan forveksles med bla Argiope trifasciata.

Udbredelse

: Er udbredt i næsten hele Europa. I Danmark findes den i det meste af landet, dog hyppigst observeret i den sydlige og østlige del af Jylland, på Fyn og på Sjælland. Dog er der også fundet observationer i det helt nordlige og også vestlige Jylland og også på Bornholm.
Hvepseedderkop - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Hvepseedderkoppen ses primært i perioden mellem juli-oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Hvepseedderkop baseret på Naturbasens observationer:
Hvepseedderkop - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hvepseedderkop - månedlig fordeling

Biologi

: Som hjulspinder laver hvepseedderkoppen store 40 cm klæbrige fangstspind, som specielt for arten kendetegnes ved et zig-zag mønster der benævnes stabilimentum. De placerer deres net lavt i vegetationen i eng og markarealer. Når et dyr fanges i nettet, spinder edderkoppen hurtigt byttet ind, bider det og indsprøjter paralyserende gift og proteinopløsende enzymer.

Hvepseedderkoppen er opkaldt efter en hveps, da den tydeligt mimikerer hvepsens advarselsfarver. Dette har den effekt, at hvepseedderkoppen fremstår som værende et potentielt farligt dyr for dens predatorer, hvilket den ikke er. Dette fænomen kaldes Batesian Mimicry.

Parring foregår i juli-august, og her gør den dimorphisme (forskellighed), der er mellem de to køn, at parring er farlig for hannerne. De vil helst befrugte hunnerne så hurtigt som muligt efter, at hunnerne har skiftet deres sidste ham og inden de bliver kønsmodne. Det skyldes blandt andet, at hunnernes kæber, lige efter hamskiftet, er blødere og derfor udgør en mindre trussel for hannerne, så de kan komme til at parre sig med hunnen, inden hun konsumerer ham, hvilket er normalt efter parring. Derudover benytter hannerne sig af en teknik kaldet plugging efter parring, som går ud på, at de efterlader et stykke af sig selv i hunedderkoppens epigyn, der fungerer som prop, så andre hanner ikke kan befrugte hunnen (Stefan H. Nessler et al 2006). Denne kannibalisme, der finder sted, kommer især til udtryk i slutningen af parringssæsonen, hvor man observerer mange flere hunner end hanner. Et par uger efter parring danner hunnerne et brunligt krukkelignende ægspind, der indeholder mellem 300-400 æg, der klækkes ca. en måned efter. Ungerne bliver i spindet indtil foråret og bliver kønsmodne hen over sommeren.

www.fugleognatur.dk...show_message for en billedserie der viser ægspind-konstruktionen.

Hvepseedderkoppen er en forholdsvis ny art i Danmark, først observeret i 1992 (Christian Rigelsen 2002). Oprindelig stammer den fra det sydlige og centrale Europa men har nu spredt sig til det meste af det nordlige Europa også. Denne art har en yderst effektiv men tilfældig spredningsmetode kaldet ballooning. Når edderkopperne er små spinder de en tråd ud i luften, som vinden skal gribe fat i, og hermed bliver edderkoppen trukket gennem luften (Ella Davies 2013). De flyver faktisk og kan dække kæmpe afstande, bevist af at de findes både på Sjælland, Fyn og endda Bornholm i Danmark, og sågar findes de også i Storbritannien, hvor kilometer af hav er tilbagelagt.

Levested

: Lever i græsser i eng og markarealer lavt i vegetationen, hvor man kan se deres spind med det karakteristiske zig-zag mønster.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugleognatur.dk

Naturguide.dk/hvepseedderkoppen/

Da.wikipedia.org/wiki/Hvepseedderkop

en.wikipedia.org/wiki/Argiope_bruennichi

www.araneae.unibe.ch/ (Som nøgle)

Christian Rigelsen. Et nyt kig på de danske edderkopper. Dyr i natur og museum, 2002, Nr. 2 Zoologisk museum. Side 11.

Ella Davies. Cold-tolerant wasp spiders spread to northern Europe. 22. marts 2013. BBC Nature news

Stefan H. Nessler et al. Genital damage in the orb-web spider Argiope bruennichi (Araneae: Araneidae) increases paternity success. Oxford Journal, 17. September 2006.

De senest indberettede arter i Naturbasen: