:De to danske arter i slægten Coelotes: C. terrestris og C. atropos, er store, robuste, som regel ret mørke edderkopper, med kraftige, ret korte ben. De har kraftige chelicerer (kæber), og en lettere aflang, robust og til dels firkantet forkrop.
:De to arter i slægten Coelotes er ikke til at skelne fra hinanden overfladisk i felten ud fra habitus. Atropos er dog en smule mindre. Dog vil de med lidt berøring i nogle tilfælde krybe sammen og er derefter nemme at manipulere og vende om, sådan at et billede af epigynet kan tages, eller undersøges med håndlup uden at edderkoppen lider overlast.
De kan overfladisk forveksles med kartespinderne (Amaurobius sp.). Særligt den sjældne Amaurobius ferox som er en meget mørk og stor edderkop. Den er i nyere tid fundet både på Bornholm, flere dele af Sjælland, falster og nogle enkelte steder i Jylland. men er fortsat sjælden. De to andre Amaurobius arter (similis/fenestralis) er lysere, med andre bagkropsmarkeringer, og som regel en tvefarvet forkrop, med øjen-regionen en mørkere farve end den bagerste del. Til sidst kan øjen-placering bruges i adskillelsen, da ingen af forvekslingsmulighederne er i samme familie.
Udbredelse
:Atropos, er fundet en del gange på Sjælland i forrige århundrede særligt i Nordsjælland, men mangler nyere observationer. Dens nuværende status i den del af landet er derfor ukendt. Af nyere observationer kan nævnes et par i Jylland.
Hvornår ses den?
:Tilføj tekst her...
Tidsmæssig fordeling
af Coelotes atropos baseret på Naturbasens observationer:
:Begge Coelotes-arterne er lavmobile, da de ikke spreder sig med flyvende sommer, men vandrer og i den forbindelse ikke forlader skoven. De findes derfor tilsyneladende kun i rester af gamle skove, der aldrig har været opdyrkede.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
