:Sandgraveedderkop er den største danske jagtedderkop (Dolomedes-arterne er lidt større, og tilhører en anden familie). Den opnår en kropslængde på op til 18 mm, og spænder over op til 4 cm. Den voksne han er lyst sandfarvet, De unge dyr og den voksne hun er ofte mere orange, specielt langs flanken, men er dog stadig hovedsageligt sandfarvede. Det latinske navn betyder "Grå bjørn", og virker ret velvalgt, når man ser et voksent eksemplar i felten
:Der er næppe den store variation. Det er dog ikke alle hunner, der er tydeligt orangefarvede på flanken.
Forveksling
:Den mindre Arctosa perita lever ofte samme sted og er også sandfarvet: Den bliver dog højst 10 mm stor, og har altid to par store orange pletter på bagkroppens overside.
Udbredelse
:Arten kan åbenbart ikke tåle højt saltpåvirkning. I alt fald er de fleste fund gjort ved Østersøen, hvor den er ekstremt lokal, men dog ret udbredt. De nordvestligste fund er gjort på Vorsø i Horsens Fjord, og på Samsø.
Hvornår ses den?
:Sandgraveedderkop har en toårig udvikling og kan derfor findes hele året. Det er dog i forsommeren, at den er voksen og mest iøjnefaldende.
Tidsmæssig fordeling
af Sandgraveedderkop baseret på Naturbasens observationer:
:Sandgravedderkop lever på sandede kyster, hvor den graver en gang i sandet. Her sidder den en stor del af tiden, men kan dog ofte ses løbende omkring på sandoverfladen.
Levested
:Sandgraveedderkop lever på sandede sydvendte kyster, især med skrænter, hvor den en stor del af tiden sidder i et rør, den har gravet i sandet. Den ses dog ofte løbende omkring på sandoverfladen. I udlandet lever den ofte på sø- og flodbredder. I Danmark er den dog kun fundet ved ikke for salte kyster. Ofte findes den i meget små kolonier på ganske få meter af kysten, hvor soleksponeringen er høj nok, og der er tilstrækkeligt med åbent sand.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
