:De to danske arter i slægten Coelotes: C. terrestris og C. atropos, er store, robuste, som regel mørke edderkopper, med kraftige, ret korte ben. De har kraftige chelicerer (kæber), og en lettere aflang, robust og til dels firkantet forkrop.
:De to hjemmehørende arter i slægten Coelotes er ikke til at skelne fra hinanden overfladisk i felten baseret på habitus.
Terrestris er dog en smule større.
Dog vil de med lidt berøring i nogle tilfælde krybe sammen og "fryse" og er derefter nemme at manipulere og vende om, sådan at et billede af hunnens epigyn kan tages, eller undersøges med håndlup uden at edderkoppen lider overlast. - Det kræver selvfølgelig at individet er voksent.
Epigynet for terrestis er forholdsvis firkantet med en skarp kant fortil, hvor atropos er mere hjerteformet og afrundet.
De kan overfladisk forveksles med kartespinderne (Amaurobius sp.). Særligt den sjældne Amaurobius ferox, som er en meget mørk og stor edderkop. Den er i nyere tid fundet både på Bornholm, flere dele af Sjælland, Falster og nogle enkelte steder i Jylland. men er fortsat sjælden.
De to andre Amaurobius arter (similis/fenestralis) er lysere, med andre bagkrops-markeringer, og som regel en tvefarvet forkrop, hvor øjen-regionen er en mørkere farve end den bagerste del.
Til sidst kan øjen-placering bruges i adskillelsen fra Amaurobius, da de er i en helt anden familie.
Udbredelse
:Der er relativt få fund herhjemme af Coelotes terrestris. Men den lever også en skjul tilværelse i diverse gamle stubbe og lign. Den er tilsyneladende sjældnere i Jylland, med undtagelse af Sønderjylland. Der er lidt flere fund fra Øerne, hvor de muligvis er ret almindelige. I Bøge-og granskovene i Sorø-området har C. terrestris en livskraftig population, og det er muligvis den hyppigst fremtrædende edderkop i gamle træstubbe og under bark, sammen med snubletrådsedderkoppen og rustrødhusedderkop.
Hvornår ses den?
:Arterne har toårig udvikling, og kan findes hele året. De er lette at finde ved at vende dødt ved, sten, stubbe og lignende i skove.
Tidsmæssig fordeling
af Bjørnetragtspinder baseret på Naturbasens observationer:
:Coelotes-arterne spinder et rørformet net under stubbe, sten og lignende. I løbet af året udvides nettet og spreder sig ud over stubbens overside.
Arterne forplanter sig i forsommeren, og ungerne bliver hos hunnen sommeren over. Ud på efteråret dør hunnen, hvorefter ungerne udsuger hende. Når de har spist hende, spreder de sig.
Levested
:Coelotes-arterne lever i skove, især løvskov. De sidder i skjul under sten, dødt ved, i stendiger og revnede stubbe, mm. Her er de dog lette at finde. Begge arterne er lavmobile, da de ikke spreder sig med flyvende sommer, men vandrer og i den forbindelse ikke forlader skoven. De findes derfor tilsyneladende kun i rester af gamle skove, der aldrig har været opdyrkede.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
