:Hunnerne bliver 11-16 mm i kropslængde - hannerne bliver 7-10 mm. Hannerne og hunnerne ligner hinanden. Arten er tydeligt fladtrykt. Grundfarven er glinsende rødbrun til sortbrun med en mørk, smalt lyst indrammet, bladtegning på bagkroppen.
:Kan i Danmark ikke forveksles med andre kendte arter - men muligheden for at den nært beslægtede Nuctenea silvicultrix findes i landet forefindes. Denne art kendes fra det øvrige Skandinavien og fra Tyskland, samt andre lande i Mellemeuropa. Den kan med andre ord blot være overset. Den ligner umbratica, men kan kendes ved at være mindre og ved at epigyn og palper er forskellige.
Udbredelse
:Er vidt udbredt i hele Europa
Hvornår ses den?
:Arten kan findes hele året, men har primær aktivitetstid fra maj til oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Flad Hjulspinder baseret på Naturbasens observationer:
:Der kan ofte findes ødelagde spind fra natten før. Edderkoppen kommer frem, når det bliver mørkt for at spinde et nyt spind, hvori den fanger møl og andre flyvende natlevende insekter.
Nettet kan være ret stort (op til 70 cm i diameter) og har en asymmetri derved, at nettets centrum er forskubbet mod dyrets skjulested.
Levested
:Lever skjult under barken på træer, navnlig døde træer, om dagen. Træffes også på hegnspæle, låger, husfacader og vejskilte.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.