Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Gerda Mogensen
    Foto: Gerda Mogensen
  • Fotograf: morten holm
    Foto: morten holm
  • Fotograf: Ulla Nyvang Paulsen
    Foto: Ulla Nyvang Paulsen

Kendetegn

: De kønsmodne dyr er meget store, hunnen har en kropslængde på 15 til 16 mm, hannen 10 til 14 mm. Udstrakt med benene udgør den nok Danmarks største edderkop. Hannernes benspænd kan være over 10 cm. Forkroppen er grålig med mørk tegning. Bagkroppen mørkebrun med gullige, dels vinkelformede pletter og striber. Benene er ensfarvet gulbrune. I et mørkt rum eller med lys baggrund virker edderkoppen næsten sort.
Stor Husedderkop
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Philippe Provencal

Variation

: Bortset fra størrelsen varierer edderkoppen ikke meget i udseende.

Forveksling

: Arten kan let forveksles med lille husedderkop, og adskillelse vha. fotos er ikke altid lige let. Stor husedderkop er generelt en mørkere edderkop, specielt skal man hæfte sig ved, at benene er ensfarvet mørkebrune, hvor de hos lille husedderkop er mere eller mindre stribede - eller ringede, som det hedder på fagsproget.

Under lup er kønsorganerne entydige

Udbredelse

: Den store husedderkop er udbredt i hele landet.
Stor Husedderkop - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Hunner kan ses hele året, men mest om sommeren og sidst på året. Hanner mest i anden halvdel af sommeren.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Husedderkop baseret på Naturbasens observationer:
Stor Husedderkop - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Husedderkop - månedlig fordeling

Biologi

: Den store husedderkop laver et fangnet i form af et tæppe. Den er nataktiv, og dens syn ikke særlig godt. Den er følsom over for vibrationer i spindet, og luftsvingninger registreres med nogle specielle hår på fødderne. Det er på den måde, den kan lokalisere et byttedyr eller en han, der bejler i spindet. Udformning af spindet og størrelsen afhænger af stedet, hvor spindet bliver lavet. Selve edderkoppen opholder sig i et næsten rør- eller U-formet skjul, der er åbent ud til spindet og bagtil som flugtvej. Hvis placeringen er dårlig og ikke giver gevinst, forlader edderkoppen spindet for at finde et nyt og bedre sted. Der overtages gerne gamle forladte spind, men også yngre eller mindre artsfæller kan blive tvunget til at overlade spindet til den store.

Den store husedderkop er ikke kræsen, hvad byttedyr angår, og den fanger mange forskellige insekter. Byttet bliver lammet med bid, og bløddelene opløst med fordøjelsesvæske og suget op.

Hunner af husedderkopper skulle kunne blive meget gamle, helt op til 7-8 år. Jeg har endda læst, at de skulle parre sig med en ny ung han hvert år (- dette er tilfældet hos medlemmer af fugleedderkoppefamilien som vores Atypus). Jeg har personligt ikke oplevet, at hunner blev ældre end allerhøjest 3 år. Hovedparten af de store husedderkopper bliver kønsmodne i løbet af sommeren i det andet leveår, hvorefter de parrer sig. Når hannen er kønsmoden, forlader han sit spind for at lede efter en en parringsvillig hun. Hannen indlogerer sig hos hunnen, og de lever et stykke tid fredeligt sammen og parrer sig adskillige gange. Hannen kan være heldig at skaffe sig noget mad i hunnens spind. Dette vil forlænge hans levetid og øge muligheden for at opsøge andre hunner for at gentage proceduren. Efter parring laver hunnen 3 til 4 ægspind. Hunnen kamuflerer dem med rester af byttedyr, men også med sandkorn, eller hvad den nu ellers kan få fat i af materiale. Hannen dør af udmattelse og alderdom efter at have parret sig med en eller flere hunner (jeg har aldrig observeret, at en hun har spist en han hos denne art). Efter at hunnen har lagt æg, nærmer også hendes liv sig sin afslutning, idet livsopgaven er opfyldt. Hun fornyer ikke spindet længere, holder op med at indtage føde og dør på et tidspunkt af udmattelse. Det er muligt, at hunner der ikke nåede at parre sig kan forlænge deres levetid og overvintre for at tage chancen i det næste år.

Levested

: Den store husedderkop lever i og ved huse, skure, kældre, men også i stengærder, brændestabler, under afløbsriste ved vejkanten og lignende, hvor den laver sit spind. Mit indtryk er, at de foretrækker et lidt fugtigt miljø.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dick Jones 1983: The Hamlyn Guide to Spiders of Britain and Europe.

Michael J.Roberts: Spiders of Britain & Europe.

Edwin Nørgaard: Edderkopper i hus og have.(Natur og Museum 1991).

E.Nielsen: The Biologi of Spiders.

De senest indberettede arter i Naturbasen: