Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen

Kendetegn

: En lille edderkop der laver hjulspind. Hunnen måler omkring 5-6 mm, hannen 3-4 mm i kropslængde. Farven er fra næsten gul over brun til næsten sort eller både med mørke eller lyse farvemønstre. Edderkoppen er dækket med en fløjlsagtig behåring. Bagkroppen har hos hunnen to markante pukler foroven, og på tibiaen af det første benpar sidder fjeragtige hårduske. Både pukler og hårduske mangler hos den kønsmodne han. Edderkoppen indtager en typisk (kryptisk) hvilestilling, der får den til at ligne en indtørret plantedel.
Fjerbenet Edderkop
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Linda Kjær-Thomsen

Variation

: Varierer i farver og farvemønster

Forveksling

: Den eneste edderkop der ligner den og tilhører samme familie er Trekantspinderen (Hyptiotes paradoxus) der lever i skovområder.

Udbredelse

: Oprindeligt Sydeuropa, nu over hele Europa.
Fjerbenet Edderkop - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Hele året

Tidsmæssig fordeling

af Fjerbenet Edderkop baseret på Naturbasens observationer:
Fjerbenet Edderkop - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Fjerbenet Edderkop - månedlig fordeling

Biologi

: Den laver et hjulspind i mere eller mindre vandret plan alt afhængig af omgivelsen hvor spindet er anbragt. I sted for limdråber anvender den en kruset fin silke anbragt på spiraltrådene, hvori byttet hænger fast.

Den er en kartespinder. Dens teknik findes i en del forskellige edderkoppearter tilhørende forskellige ikke nærmere beslægtede familier. I modsætning til Korsedderkopper, der heller ikke er beslægtet med dem, udskifter de ikke hjulspindet dagligt. De lapper på det og erstatter dele af spindet, så det bliver et stort patchwork til sidst. Medlemmer af familien Uloboridae er de eneste edderkopper, der mangler giftkirtler til at bedøve byttet med. Fjerbenet edderkop bruger meget tid på at vikle sit bytte ind med silke til det til sidst ligner en hvid kugle. Edderkoppen gylper nu fordøjelsesvæske ud over silkekuglen, samtidigt med at den tygges igennem. Den opløste silke og byttedelene bliver så suget op.

Man mente at der ikke fandtes hanner, og at hunnerne formerede sig partenogenetisk (uden befrugtning), men der er hanner, selv om de kan være svære at få øje på. Hannerne laver ikke længere spind, når de er kønsmodne. For at komme i kontakt med en hun, nedbryder de en del af hunnens spind, samtidigt med at de etablerer en bro i form af en silketråd til den nærmere omgivelse (flugtvej?). Det ender med, når hunnen er modtagelig, at de mødes på silkebroen, hvor parringen finder sted. Den tager kun nogle få sekunder efter al den tids forberedelse. Hunnen laver to til fem ægspind. En sjov observation er, at ægspindets farve ofte matcher med edderkoppens. De første 24 timer sidder hunnen sammen med ægspindet. Senere opholder hun sig i nærheden af det. Ungerne (40 til 50 stykker) forlader ægspindet efter ca. 30 dage. Deres første spind afviger en del, idet det kun har radialtråde med mellemrummene udfyldt med et fint silketæppe, så det ligner mest et tæppespind. Efter de har skiftet ham igen, laver de spind med krusetråde, der har klisterfunktion. Ungdyrenes spind har ofte stabiliment (kendes fra Hvepseedderkoppen) i form af en spiral eller bjælker eller begge dele.

Levested

: Arten er indslæbt og er veletableret i væksthuse, havecentre, blomsterbutikker og lignende. Man kan godt risikere at få en med hjem sammen med en blomst eller potteplante. Det er på denne måde jeg så det første eksemplar.
Litteratur brugt til denne beskrivelse

De senest indberettede arter i Naturbasen: