Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Marie Sass Rasmussen
    Foto: Marie Sass Rasmussen
  • Fotograf: Marianne Barslund
    Foto: Marianne Barslund
  • Fotograf: Camilla Lund  Kristensen
    Foto: Camilla Lund Kristensen

Kendetegn

: Spytteedderkoppen er virkelig helt umiskendelig - med en forkrop, der er mindst lige så stor og rund som bagkroppen, dvs. en kæmpestor forkrop i forhold til andre edderkopper. Grundfarven er bleggul med talrige sorte tegninger. Benene er lange og stribede. Hunnen er lidt større end hannen, men de er svære at kende fra hinanden – i gennemsnit har de en kropslængde på omkring 5 mm.
Spytteedderkop
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Anni Lene Nielsen

Variation

: Variationen er minimal.

Forveksling

: Spytteedderkoppen bør ikke kunne forveksles med noget især med tanke på størrelsesforholdet mellem forkrop og bagkrop. Se f.eks. Nesticus cellulanus der også er bleg med stribede ben og mange sorte aftegninger. www.naturbasen.dk...nesticus-cellulanus Også her ses det tydeligt at bagkroppen er større end forkroppen, som hos de fleste andre edderkopper.

Udbredelse

: Spytteedderkopper er absolut ikke almindelige i Danmark, men hyppigheden er svær at vurdere. Der er ingen rød tråd i de hidtidige fund, så måske er den bare overset?
Spytteedderkop - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Spytteedderkopper kan ses året igennem, men sommeren er nok højsæson. Det er især ved nattetide, at man kan være heldig at støde på den.

Tidsmæssig fordeling

af Spytteedderkop baseret på Naturbasens observationer:
Spytteedderkop - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Spytteedderkop - månedlig fordeling

Biologi

: Det er spytteedderkoppens jagtteknik, der gør den speciel, og som har givet den navn. Forkroppen gemmer nemlig på et par enorme to-delte kirtler. I det forreste afsnit produceres giften, i det bageste en gummiagtig, klæbrig substans. Lige inden kirtelgangenes udmunding i giftkrogen blandes de to væsker til en giftig lim. Når edderkoppen får øje på sit bytte, spytter den giften ud af fangkrogene med stor kraft. Ydermere virrer den lynhurtigt med krogene, så sprayen fordeles over et større areal. Derved udspyr spytteedderkoppen i virkeligheden et Spiderman-agtigt net over byttet, som normalt bliver naglet til jorden – ofte på flere centimeters afstand. I ro og mag kan byttet derefter aflives med et enkelt veltilrettelagt bid.

Spytteedderkoppen tilhører de lidt primitive edderkopper, der kun har seks øjne og meget simple kønsorganer. Den begiver sig normalt på jagt om natten, og det behøver ikke gå særlig hurtigt, når man nu bare kan spytte efter byttet. Den er normalt kønsmoden i sommerhalvåret, og efter parring vandrer hunnen rundt med æggene under sig, ind til ungerne klækkes. Det gør hende mildest talt immobil og til et let bytte for andre edderkopper.

Levested

: Spytteedderkoppen lever i kældre og andre luskede indendørs steder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Roberts, MJ, 1995: Spiders of Britain & Northern Europe. - Collins Field Guide.

De senest indberettede arter i Naturbasen: