:Spytteedderkoppen er virkelig helt umiskendelig - med en forkrop, der er mindst lige så stor og rund som bagkroppen, dvs. en kæmpestor forkrop i forhold til andre edderkopper. Grundfarven er bleggul med talrige sorte tegninger. Benene er lange og stribede. Hunnen er lidt større end hannen, men de er svære at kende fra hinanden – i gennemsnit har de en kropslængde på omkring 5 mm.
:Spytteedderkoppen bør ikke kunne forveksles med noget især med tanke på størrelsesforholdet mellem forkrop og bagkrop. Se f.eks. Nesticus cellulanus der også er bleg med stribede ben og mange sorte aftegninger. www.naturbasen.dk...nesticus-cellulanus Også her ses det tydeligt at bagkroppen er større end forkroppen, som hos de fleste andre edderkopper.
Udbredelse
:Spytteedderkopper er absolut ikke almindelige i Danmark, men hyppigheden er svær at vurdere. Der er ingen rød tråd i de hidtidige fund, så måske er den bare overset?
Hvornår ses den?
:Spytteedderkopper kan ses året igennem, men sommeren er nok højsæson. Det er især ved nattetide, at man kan være heldig at støde på den.
Tidsmæssig fordeling
af Spytteedderkop baseret på Naturbasens observationer:
:Det er spytteedderkoppens jagtteknik, der gør den speciel, og som har givet den navn. Forkroppen gemmer nemlig på et par enorme to-delte kirtler. I det forreste afsnit produceres giften, i det bageste en gummiagtig, klæbrig substans. Lige inden kirtelgangenes udmunding i giftkrogen blandes de to væsker til en giftig lim. Når edderkoppen får øje på sit bytte, spytter den giften ud af fangkrogene med stor kraft. Ydermere virrer den lynhurtigt med krogene, så sprayen fordeles over et større areal. Derved udspyr spytteedderkoppen i virkeligheden et Spiderman-agtigt net over byttet, som normalt bliver naglet til jorden – ofte på flere centimeters afstand. I ro og mag kan byttet derefter aflives med et enkelt veltilrettelagt bid.
Spytteedderkoppen tilhører de lidt primitive edderkopper, der kun har seks øjne og meget simple kønsorganer. Den begiver sig normalt på jagt om natten, og det behøver ikke gå særlig hurtigt, når man nu bare kan spytte efter byttet. Den er normalt kønsmoden i sommerhalvåret, og efter parring vandrer hunnen rundt med æggene under sig, ind til ungerne klækkes. Det gør hende mildest talt immobil og til et let bytte for andre edderkopper.
Levested
:Spytteedderkoppen lever i kældre og andre luskede indendørs steder.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
