:Hunnen 8-15 mm, hannen op til 20 mm. Forkrop og ben rødbrune, kroppen næsten glat. Bagkroppen er beklædt med gråsort, tæt pels af vandskyende og dermed luftbindende hår. Store hanner kan ikke vedligeholde pelsen på ryggen, og har derfor en våd plet, hvor de ikke kan nå. Den er den eneste vandlevende edderkop, og et sikker kendetegn er, at den aktivt søger ned i vandet, hvis man lægger den på overfladen. Andre arter skal kravle ned ad strå og andet, men vandedderkopper dykker selv.
:Sporadisk spredt, men er sjælden på Fyn og mindre øer.
Hvornår ses den?
:Året rundt.
Tidsmæssig fordeling
af Vandedderkop baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Om dagen holder den til i en luftfyldt, halvkugleformet "dykkerklokke", mellem vandplanter nær overfladen. Om natten går den på jagt på bunden. Lever mest af af vandbænkebidere og insektlarver, og kan bide så det mærkes, selv på mennesker. Hunnen udvider "dykkerklokken" øverst oppe, og laver et ynglekammer. Kan blive flere år og overvintrer i et tomt sneglehus som den fylder med luft og forsegler. Af og til ses sneglehusene frosset fast i is, eller flydende på vandoverfladen.
Levested
:Findes sporadisk i planterige damme og moser. Den svømmer dårligt, og kræver derfor en tæt undervandsvegetation og formentlig også en høj iltspænding i vandet, så den ikke så tit skal hente ny luft til klokken. Det er ikke beskrevet, at den laver flyvende sommer, og dens spredningspotentiale er derfor sandsynligvis dårligt over land. Den er sjælden i næringsrige egne med lerjord, hvor vandhullerne ofte er eller har været blottet for vegetation på grund af eutrofiering, men den er meget almindelig, nærmest en selvfølge, i brunvandede søer med tørvemos.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.