Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jesper Lund
    Foto: Jesper Lund
  • Fotograf: Ingrid Jelbech
    Foto: Ingrid Jelbech
  • Fotograf: Ingrid Jelbech
    Foto: Ingrid Jelbech

Kendetegn

: Hannen er 5-6 mm, hunnen 6-8 mm. Hunnens grundfarve er brun-brun, med en smal lys midterstribe på forkroppen, der breder sig lidt fremefter. Ligeledes har hun en lys "syl-tegning" en lille smule ned ad bagkroppen og endelig en håndfuld små hvide hårprikker på hver side af bagkroppen. Hannen er væsentligt mere kontrastrig, idet tegningerne generelt er mere sort-hvide. Forkroppens midterstribe er smal og tydeligt afsat.

Forkroppen hos såvel han som hun virker ganske bred, og benene er stribede, om end ofte noget utydeligt.

Engjæger
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ingrid Jelbech

Variation

: Farvetegningen varierer en del.

Forveksling

: En brun, almindeligt udseende ulveedderkop (der måske virker en smule overvægtig) skal altid mistænkes for at være engjæger. Pardosa prativaga ligner meget, men er væsentligt spinklere, især er forkroppen slankere, ligesom benene er en tak spinklere og længere (sådan lidt kenyansk maratonløber-agtige) og lidt mere tydeligt stribede.

Udbredelse

: Arten findes overalt i Danmark og resten af Nordeuropa; da den spredes med flyvende sommer og er en udpræget habitatgeneralist, findes den også på de mindste øer.
Engjæger - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten kan i princippet ses året igennem, men er naturligvis mest iøjnefaldende i forårs- og sommermånederne, hvor dyrene er fuldvoksne.

Tidsmæssig fordeling

af Engjæger baseret på Naturbasens observationer:
Engjæger - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Engjæger - månedlig fordeling

Biologi

: Som næsten alle ulveedderkopper er engjægeren en typisk sommerart, der er kønsmoden i perioden maj-september. De kønsmodne hunner løber ofte rundt med en ægsæk fæstnet til bagkroppen, og når de 30-50 unger er klækket, bor de på hende i et stykke tid, inden de spredes for alle vinde. Hunnen kan efterfølgende producere flere ægsække; normalt vil kuldstørrelsen pr. ægsæk efterfølgende aftage ganske meget. Sidst på året kan man stadig se gamle hunner løbe rundt med forkrøblede ægsække. Den nye generation af edderkopper kan allerede være ganske store, inden vinteren sætter ind, men ellers sker væksten i løbet af det sene forår. Arten er naturligvis rovdyr og jager primært om dagen. Engjægere er som alle andre ulveedderkopper ganske tolerante over for kulde; i korte perioder kan de godt overleve at være eksponeret for frysende temperaturer, og de kan derfor en sjælden gang træffes oven på sneen.

Levested

: Engjæger er ubetinget den art, man oftest møder i det frodige kulturlandskab, hvor den kan være enormt almindelig i fugtige dele af parker, haver, enge og marker. Den ses ganske ofte sole sig (eller sidde på lur!) oppe i bredbladet vegetation eller på mure mv.. På heder og overdrev er arten dog meget fåtallig.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Roberts, MJ, 1995: Spiders of Britain and Northern Europa. Collins Field Guide, London.

fugleognatur.dk: Diverse bestemmelsestråde; søg fx på amentataprativaga.

De senest indberettede arter i Naturbasen: