Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Brian Willum Petersen
    Foto: Brian Willum Petersen
  • Fotograf: Svavar Andreasen
    Foto: Svavar Andreasen
  • Fotograf: Svavar Andreasen
    Foto: Svavar Andreasen
Xysticus kochi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Brian Willum Petersen

Forveksling

: Slægten Xysticus er en svær slægt. Der er mange arter herhjemme som overfladisk ligner hinanden meget, og der findes mange farve- og mønstervarianter indenfor en art. Er man ikke bekendt med dem og har man ikke genitale-tjekket sit fund, bør man i de fleste tilfælde holde sin observation på slægtsniveau eller spørge til råds blandt eksperter i diverse fora.

Helt Grundlæggende er hannerne mørke, langbenede og med en smal bagkrop. Hunnerne er som regel lysere med kortere, kraftigere ben og en bred bagkrop.

Xysticus cristatus, og Xysticus kochi, ligner hinanden meget, og de kan ikke med sikkerhed bestemmes fra overfladiske billeder medmindre at det er med høj forstørrelse. Selv epigynet har en relativ ens udformning med to ”åbninger” der kræver øvelse at adskille. Palperne på hannerne, særligt kochi er dog meget karakteristisk og kan godt anskues med en håndlup (eller høj forstørrelses makro). Xysticus kochi er dog knyttet til tørre habitater, hvor X. cristatus kræver en smule mere fugt. Xysticus kochi er også væsentligt større og har knap så tydelige markeringer på bagkroppen. X. cristatus har som regel en meget tydelig "grantræs-markeringer" på bagkroppen.

Observerer man en Xysticus på over 1 cm i kropsstørrelse, der er meget "muskuløs" er der en chance for at det er den sjældnere Xysticus bifasciatus og hvis du er rigtig heldig Xysticus luctator (som er en af landets sjældneste edderkopper). De har som regel ret udtværede markeringer på bagkroppen. Deres genitalier er meget anderledes end de fleste andre arter og grundet størrelsen relativt lette at observere i felten gennem en håndlup. Selv hunnerne findes her i meget mørke varianter. Det er normalt at hunnen af X. bifasciatus har svagt violette ben - et godt kendetegn. X. luctator ligner at den er besat med rust. En anden meget stor art, er Bassaniodes robustus (som før var i slægten Xysticus) den er fundet nogle enkelte gange på Møn.

Xysticus luctuosus er meget sjælden og kan også ved første øjekast ligne mange af de mindre arter. Dog er den ofte i brunlige/mørkere nuancer.

3 arter kan siges at være ret karakteristiske i deres aftegninger, Xysticus audax, Xysticus lanio og Xysticus ulmi. De kan læres at kende fra billeder. X. audax er broget, ofte i tydelige sorte og hvide farver. X. lanio er rødlig X. ulmi er som regel gullig, og har karakteristiske aftegninger på bagkroppen.

Hunnen af Xysticus erraticus er meget bleg, nærmest uden markeringer men har ret muskuløse ben. Hannen forveksles nemt med hannen af Xysticus ulmi.

Den meget sjældne Psammitis sabulosus, ligner arter af Xysticus meget (og var også tidligere placeret i denne slægt) den er knyttet til særlige kystnære kvalitets-heder og er meget kryptisk.

De mindre jord-krabbeedderkopper i slægten Ozyptila kan overfladisk forveksles, deres generelle udformning er dog væsentlig anderledes.

Adskillige arter på naturbasen må siges at være fejlbestemt, eller nærmere bestemt uden belæg. – Naturbasens billedgalleri er da ikke pålideligt i alle observations-billeder for en given art.

Udbredelse

af Xysticus kochi baseret på Naturbasens observationer:
Xysticus kochi - udbredelseskort

Tidsmæssig fordeling

af Xysticus kochi baseret på Naturbasens observationer:
Xysticus kochi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Xysticus kochi - månedlig fordeling

De senest indberettede arter i Naturbasen: