:En ganske langstrakt edderkop med en kropslængde på ca. 10 mm. Bagkroppen er mørkt flødefarvet, med en mørkere længdetegning, der mest af alt ligner udskriften fra en seismograf eller et sonogram. Snubletrådsedderkoppen hører til de haplogyne edderkopper, som kun har seks øjne, og endvidere har den - som noget ganske usædvanligt - tre benpar, der peger fremad.
:Farven kan variere noget; nogle individer er ganske lyse og klare i farverne, mens andre er væsentligt mørkere.
Forveksling
:Arten kan forveksles med den lignende Segestria bavarica, som dog har en betydeligt tættere behåring på forkroppen. S. bavarica findes i Danmark kun på Bornholm.
Udbredelse
:Arten er udbredt og talrig over hele landet.
Hvornår ses den?
:Man møder Snubletrådsedderkop sommeren igennem og - hvis vejret er mildt - langt hen på vinteren. Men det er altså ikke en art, der bare kommer spadserende. Man skal pille efter den eller opsøge den ved nattetide.
Tidsmæssig fordeling
af Snubletrådsedderkop baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Snubletrådsedderkoppen har fået sit navn, fordi den ud fra sin rørformede retræte har spundet en række kraftige snubletråde. Når et byttedyr rammer ind i en af trådene, drøner edderkoppen ud for at angribe. Parring finder sted i sommerhalvåret; hunnen lægger æg i retræten og bliver der, ind til hun dør (bliver ædt af ungerne).
Levested
:Snubletrådsedderkop findes såvel under bark som i fordybninger i mure. Begge steder kan den være særdeles talrig og optage alle egnede mikrohabitater.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
