:Korsedderkoppen har oftest på oversiden et lyst mønster, der ligner et kors. Korset er sammensat af mindre hvide pletter, der dog hos store individer kan mangle eller være meget små, så korset er utydeligt. Bagkroppen er altid mere eller mindre trekantet, og spidser til bagtil. Forrest på bagkroppen ses som regel to små pukler, der forstærker den trekantede facon. Hannens kropsmål er ca. 8 mm, mens hunnen bliver op til ca. 17 mm, når den om efteråret er fuld af æg. I modsætning til de voksne dyr er ungerne gule med sorte aftegninger.
:De fleste hjulspindere er meget variable i grundfarven, og korsedderkoppen kan være sort, brun, grå, rød, gul eller grønlig. Bagkroppen er tydeligt trekantet hos hanner og de fleste hunner. Hos hunner, der er fulde af æg, er faconen dog kun svagt trekantet.
Forveksling
:Individer, hvor korset mangler, kan forveksles med Kvadratedderkop, A. quadratus eller Marmoreret Hjulspinder, A. marmoreus. Hos Kvadratedderkop-hunnen er bagkroppen dog altid nærmest kugleformet, med 4 tydelige, runde pletter i stedet for et hvidt kors. Hannen har de samme pletter, der dog er samlet til en lille ”tændstikmand”. Hos Marmoreret Hjulspinder er variationen i farve og mønster meget stor, og mange individer ligner korsedderkoppen. Bagkroppen er dog altid bredest på midten, hvor den hos korsedderkoppen er bredest fortil.
Udbredelse
:Korsedderkoppen er vidt udbredt i hele Danmark.
Hvornår ses den?
:Sent på sommeren og tidligt om efteråret.
Tidsmæssig fordeling
af Korsedderkop baseret på Naturbasens observationer:
:Korsedderkoppen tilhører familien Hjulspindere, der laver hjulformede, klæbrige fangspind. Korsedderkoppen bruger sit spind til at fange byttet. Spindet dannes i de synlige spindevorter på bagkroppen. Spindene består af silketråde, og den har silkespind til flere forskellige formål. Korsedderkoppen trækker altid en sikringstråd efter sig, men den benytter også silkespind til at beskytte sine æg. Korsedderkoppen sidder tålmodigt i vegetationen og venter på, at der skal flyve småinsekter ind i det ca. 40 cm brede, næsten usynlige hjulspind. Hjulspindets tråde er meget klæbrige, så når insekterne først har været i berøring med spindet, kan de ikke komme fri. Når et insekt bliver fanget i spindet, skynder korsedderkoppen sig ud af sit skjul og sprøjter en dødbringende gift ind i byttet, hvorefter byttedyret pakkes ind i silketråde. Først herefter begynder den at udsuge sit bytte. Korsedderkoppen lever solitært. Når parringstiden er inde, nærmer hannen sig forsigtigt hunnen. Hvis han er uheldig, fanges han af hunnen efter parringen og ædes. Korsedderkoppen bruger to år på at blive kønsmoden, så om vinteren finder man ofte mængder af unge korsedderkopper i juletræer mv, som man har bragt ind i varmen. Når hunnen er blevet kønsmoden, lægger hun 300-800 æg, som omsluttes af et specielt ægspind. I maj klækkes æggene og spredes ved flyvende sommer.
Levested
:Korsedderkoppen lever i skove, parker, haver og i det åbne land, hvis der er et levende hegn. Man kan ofte se dens spind i den lave vegetation.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
