Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Peter Leth
    Foto: Peter Leth

Kendetegn

: Grotteedderkoppen er en spektakulær edderkop. Alene størrelsen og udseendet leder tankerne hen på mere eksotiske og endog langt mere giftige edderkoppearter. Kropsstørrelsen varierer fra mellem 11-13 mm hos hannerne op til 14-17 mm hos hunnerne. Dertil kan tillægges en benspændvidde på op mod fem cm hos voksne individer. Forkroppen (cephalothorax) er rødbrun, imens den næsten kuglerunde, skinnende bagkrop (abdomen) er lys til mørkebrun. Både for- og bagkrop er begge med varierende mørke aftegninger men ofte ses to karakteristiske, mørke pletter på oversiden (dorsalsiden) af bagkroppen. Benene er brune med sorte ringmarkeringer og forreste benpar syner tydeligt længere end de resterende.
Grotteedderkop
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ruth Ahlburg

Variation

: Bagkroppens farve kan variere fra olivengrøn/-gul til mørkebrun og fra næsten ingen bagkropsaftegninger til gennemgående mørke marmoreringer over hele bagkroppen. ”Edderkoplinger” (2. hamskifte) adskiller sig i øvrigt en del fra de voksne ved at have en helt lys/hvid bagkrop med mørke aftegninger og kun svage markeringer på benene

Forveksling

: I Danmark kan arten pga. dens størrelse og særprægede udseende og levevis dårligt forveksles med andre arter. Den eneste reelle forvekslingsmulighed er med skyggehjulspinder (Metellina merianae). Denne er dog noget mindre, grålig i farven og mere almindelig at finde oven jorde, da den ikke stiller de samme specifikke krav til temperatur, luftfugtighed og permanent mørke som grotteedderkoppen. Udenfor Danmark kan M. menardi forveksles med den tæt beslægtede Meta bourneti, som dog adskiller sig fra førstnævnte ved at have ingen eller kun utydelige markeringer på abdomen og få til ingen ringmarkeringer på benene.

Udbredelse

: Meta menardi er vidt udbredt over det meste af den palæoarktiske region. I Danmark forekommer grotteedderkoppen primært i huler på Bornholm, om end der også er gjort spredte observationer rundt om i landet, bl.a. ved Stevns Fyr og i den tidligere stabsbunker ved Silkeborg. Grundet grotteedderkoppens skjulte levevis er det dog muligt, at arten er mere udbredt i DK end hidtil kendt.
Grotteedderkop - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Hvis man befinder sig ved de rette levesteder og med en god lommelygte ved hånden, kan grotteedderkoppen ses det meste af året. I april-maj kan man over nogle dage til uger træffe de mange edderkoplinger ved udgangen til levestederne på deres færd mod at blive spredt.

Tidsmæssig fordeling

af Grotteedderkop baseret på Naturbasens observationer:
Grotteedderkop - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Grotteedderkop - månedlig fordeling

Biologi

: Grotteedderkoppen hører til familien Hulhjulspindere (Tetragnathidae). Arterne i denne familie er karakteriseret ved at lave hjulspind, der har et hul i centrum. Selvom Grotteedderkoppen også spinder et sådant 20-30 cm stort hulhjulspind, er dette meget rudimentært og M. menardi er da heller ikke afhængig af dette spind for at fange bytte. Grotteedderkoppen tilbringer nemlig det meste af sin tid langs grottevæggene, hvor den har tilpasset sig det ofte fødesparsomme grotteliv ved aktivt at fange bænkebidere, skolopendre, tusindben, overvintrene sværmere eller sågar snegle i ”forbifarten”. M. menardi udviser en helt unik og kompleks livscyklus, idet den både har en underjordisk og en overjordisk fase. Parringen sker i den tidlige sommer, hvorefter hannen formodentlig dør. Fra midt Juli-August bevæger hunnen sig tættere på grotteåbningen og finder et tilpas ventileret sted, hvor hun spinder en 2-3 cm diameter stor ægkokon, som hænges fra loftet i en ”silkestilk” af tilsvarende længde og med en imponerende strækbarhed på hele 750%. Hunnen bliver og vogter over de 200-300 æg, indtil de klækker i løbet af efteråret, hvorefter også hun dør. Edderkoplingerne bliver i ægkokonen indtil foråret, hvor de søger mod lyset ved grotteåbningen. Her spredes de til omkringliggende vegetation, formodentlig via ballooning, hvor de stiller sig på tip tå højt i vegetationen og spinder lange, tynde silketråde, som fanges af vinden og dermed kan fragte dem over lange afstande. Edderkoplingerne tilbringer det meste af sommeren oven jorde, hvor de fanger bytte i deres fangstnet og undergår en række hamskifter, før de, som subadulte, søger tilbage til den oprindelige eller nye underjordiske huler sidst på sommeren. Her gennemgår de yderligere en række hamskifter, før de parrer sig. Den maksimale levealder for arten er 2-3 år.

Levested

: Som navnet antyder, har grotteedderkoppen en forkærlighed for underjordiske huler og grotter, men dette afholder den dog ikke fra ligeledes at bosætte sig i fugtige kældre, brøndskakte, kloaker, bunkere og tunneler. Fælles for levestederne er, at de er permanent mørke med en nogenlunde konstant temperatur over 7°C og at luftfugtigheden er hverken for høj eller for lav.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hesselberg T, Simonsen D, Juan C (2019) Do cave orb spiders show unique
behavioural adaptations to subterranean life? A review of the evidence. Behaviour
156:969–996.
Hörweg C, Blick T, Zaenker S (2011) Die Große Höhlenspinne, Meta menardi
(Araneae: Tetragnathidae), Spinne des Jahres 2012 . Arachnol Mitteilungen 42:62–
64.
Lawrence Bee, Geoff Oxford HS (2017) Britain’s Spiders: A Field Guide. Princeton
University Press - WILDGuides, pp 165–176
Lepore E, Marchioro A, Isaia M, et al (2012) Evidence of the most stretchable egg sac
silk stalk, of the European spider of the year Meta menardi. PLoS One 7:1–12.
Lipovšek S, Leitinger G, Janžekovič F, et al (2019) Towards understanding partial
adaptation to the subterranean habitat in the European cave spider, Meta menardi:
An ecocytological approach. Sci Rep 9:1–15.
Mammola S, Isaia M (2014) Niche differentiation in Meta bourneti and M. menardi
(Araneae, Tetragnathidae) with notes on the life history. Int J Speleol 43:343–353.
Novak T, Šajna N, Antolinc E, et al (2014) Cold tolerance in terrestrial invertebrates
inhabiting subterranean habitats. Int J Speleol 43:265–272.
Novak T, Tkavc T, Kuntner M, et al (2010) Niche partitioning in orbweaving spiders
Meta menardi and Metellina merianae (Tetragnathidae). Acta Oecologica 36:522–529.
Online kilde 1: www.european-arachnology.org...
Online kilde 2: araneae.nmbe.ch/data/755
Online kilde 3: roedliste.au.dk/data...
Online kilde 4: www.fugleognatur.dk/vispaakort...
Online kilde 5: www.midtjyllandsavis.dk...
Pennington BJ (1979) The colour patterns of diurnal Meta menardi (Latreille). Bull Br
Arachnol Soc 4:392–393
Smithers P (2005a) The diet of the cave spider Meta menardi (Latreille 1804)
(Araneae, Tetragnathidae). J Arachnol 33:243–246.
Smithers P (2005b) The early life history and dispersal of the cave spider Meta
menardi (Latreille, 1804) (Araneae: Tetragnathidae)
Yoshida M, Shinkai A (1993) Predatory Behavior and web structure of Meta menardi
(Araneae: Tetragnathidae). Acta arachnol 42:21–25

De senest indberettede arter i Naturbasen: