Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Birthe Pedersen
    Foto: Birthe Pedersen
  • Fotograf: lone olsen  berger
    Foto: lone olsen berger
  • Fotograf: Niels Thomad Eriksen
    Foto: Niels Thomad Eriksen

Kendetegn

: Smaragdedderkoppens (Micrommata virescens, Clerck, C. 1757) navn er inspireret af artens slående grønne farve. Hannen og hunnen ser forskellige ud og besidder forskellige kønskarakteristika (seksuel dimorfi).

Fælles for hunner og hanner: Arten har otte øjne i to rækker af fire, hvoraf den forreste række buer let opad og den bagerste række buer nedad. De to øjne, placeret midterst i bagerste række (midtfor posterior), er lidt større end de resterende seks øjne. Øjnene er sorte og tydeligt omkredset af en række hvide hår. Benlængden varierer. Længden er her listet fra længste til korteste ben-par: 2par, 4par, 1par, 3par, hvoraf andet og fjerde ben-par er tilnærmelsesvist lige lange. Det sidste to fodled (metatarsus og tarsus) besidder en række af kraftige hår (kartekam). Bagkroppen (abdomen) er længere end den er bred.

Hunnen: Forkroppen (cephalothorax) er stærkt grøn, ofte med en mørkegrøn medianstribe. Synligheden af forkroppens median stribe kan variere. Bagkroppen er lysegrøn med en tydelig mørkegrøn medianstribe. Kropslængen uden ben er for hunner mellem 12-16.6 mm. Hunnen kan efter æg-bevogtnings-perioden fremstå grøn-gul, gul eller gul-brunlig (Læs mere herom under sektionen biologi).

Hannen: Forkroppen er olivengrøn, ofte med en mørkegrøn eller brunlig medianstribe. Synligheden af forkroppens median stribe kan variere. Bagkroppen er olivengrøn med en tydelig rød til rødbrun medianstribe omkredset af gule striber (laterale). Kropslængen uden ben er for hanner mellem 7-10 mm.

Den unge edderkop (juvenil): Forkroppen er gulbrun med en mørk medianstribe og mørke kantstriber. Bagkroppen er brun med to hvidgule laterale striber og røde pletter. I takt med de sidste hudskift bliver den unge edderkop mere og mere grøn.

Smaragdedderkop
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jan Beyer-Jensen

Forveksling

: Arten kan forveksles med andre grønne edderkopper. Heraf af danske arter: Agurkehjulspinder (Araniella cucurbitina), denne er dog langt mindre. I modsætning til smaragdedderkoppen har agurkehjulspinderen en meget rund bagkrop og ofte brune ben. Grøn krabbeedderkop (Diaea dorsata), denne er dog langt mindre og har som oftest en hvid til brunlig bagkrop.

Udbredelse

: Smaragdedderkoppen er udbredt i Europa, Asien og dele af Nord Afrika (palaearktisk udbredelse). I Danmark er arten set i hele Jylland og på Sjælland, den er endnu ikke set på Fyn (perioden 1963-2021).
Smaragdedderkop - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten kan findes året rundt, men ses med højere hyppighed i månederne maj-august, hvor hunnen er kønsmoden.

Tidsmæssig fordeling

af Smaragdedderkop baseret på Naturbasens observationer:
Smaragdedderkop - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Smaragdedderkop - månedlig fordeling

Biologi

: Smaragdedderkoppens karakteristiske grønne farve skyldes pigmentet bilin. Bilin er et metabolisk produkt, som dannes i nedbrydelsen af nogle bestemte organiske forbindelser (porphyriner). Pigmentet oplagres i edderkoppens yderste hudlag (kutikula) og farven sørger for, at edderkoppen er godt kamufleret i den grønne vegetation hvor den lever. Kamuflage er vigtigt, da smaragdedderkoppen ikke bygger et spind til at fange byttedyr. Den er derimod en jæger som ligger på lur (sit-and-wait prædator). Edderkoppen findes ofte siddende på blade med hovedet nedad, hvor den venter på at et byttedyr passerer. Det kunne være fluer, græshopper, kakerlakker og andre små invertebrater, eller andre edderkopper. Når et byttedyr passerer hopper edderkoppen ned fra sit skjul. Den jager byttet med en utrolig fart og bidder dyret. Edderkoppens gift lammer dyret. Herefter trækker edderkoppen byttet ind i skjul, hvor den kan spise i sikkerhed. Den er nemlig selv byttedyr for pindsvin og andre edderkopper, eller for snyltehvepse som ikke spiser edderkoppen, men i stedet parasitærer den ved at lægge æg i den.

Parringssæsonen for smaragdedderkoppen er i Danmark maj-juni. Mødet mellem hannen og hunnen er kortvarigt og efter parringssæson dør hannerne. Hunnen bruger sin silke til at bygge en lille rede af blade. Heri lægger hunnen sine æg, i en lille spundet æg-sæk, som kan indeholde op mod 200 æg. Hunnen vogter sine æg aggressivt frem til at de klækker 4-5 uger efter æglægning. I denne periode jager hunnen som oftest ikke og spiser ikke. Hunnen mister derfor meget af den karakteristiske grønne farve, da farven fremkommer af processer i stofskiftet. Hunnen kan efter æg-bevogtnings-perioden fremstå gulgrøn, gul eller brun-gul. Når æggene klækker, forlader hunnen dem. De er nu overladt til at klare sig selv. Ungerne overvintrer og vil som oftest begå søskende- og arts-kannibalisme – et tydeligt tilfælde af at den stærkeste overlever. Til gengæld får den “vindende” edderkop en god og stærk start i livet!

Bid: Smaragdedderkoppen er ikke kendt for at bide mennesker, men det kan ske hvis den føler sig truet, og ikke er i stand til at flygte. Eksempelvis i bevogtningsperioden, hvor hunnen forsvarer sine æg. Giften ikke farlig for mennesker, dog kan biddet blive ømt, rødt og hævet.

Levested

: Smaragdedderkoppen fortrækker varme fugtige områder. Den er at ofte at finde på græsser og anden grøn vegetation: På marker og enge, eller i fugtige moser og skovlysninger.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Referencer:

Clerck, C. (1757). Aranei Svecici. Svenska spindlar, uti sina hufvud-slågter indelte samt under några och sextio särskildte arter beskrefne och med illuminerade figurer uplyste. Laurentius Salvius, Stockholmiae [= Stockholm], 154 pp

Bayram, A., & Özdağ, S. (2002). Micrommata virescens (Clerck, 1757), a new species for the spider fauna of Turkey (Araneae, Sparassidae). Turkish Journal of Zoology, 26(3), 305-307.

Hsiung, B. K., Shawkey, M. D., & Blackledge, T. A. (2019). Color production mechanisms in spiders. The Journal of Arachnology, 47(2), 165-180.

Montgomery, T. H. (1903). Studies on the habits of spiders, particularly those of the mating period. Proceedings of the Academy of Natural Sciences of Philadelphia, 59-149.

Nøgler:
Familie nøgle:
Family Sparassidae Bertkau, 1872
DOI: araneae.nmbe.ch/genkey/58
Arts nøgle:
Sparassidae: Micrommata Latreille, 1804
DOI: araneae.nmbe.ch...Micrommata...

Online kilde 1: srs.britishspiders.org.uk...Micrommata+virescens
Online kilde 2: naturporten.dk...smaragdedderkop
Online kilde 3: spideridentifications.com/micrommata
Online kilde 4: www.nature-guide.info...details
Online kilde 5: www.naturbasen.dk...smaragdedderkop
Online kilde 6: buzzsharer.com...

De senest indberettede arter i Naturbasen: