Stor Rovedderkop
Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Malene Lütken
    Foto: Malene Lütken
  • Fotograf: Gerner Jensen
    Foto: Gerner Jensen
  • Fotograf: palle pedersen
    Foto: palle pedersen

Kendetegn

: Stor rovedderkop har ikke fået sit danske navn af ingenting. Den er simpelthen en af de største edderkopper, vi har i Danmark. Hunnernes kropslængde kan blive op til 20 mm! Den varierer dog imellem 13-20 mm. Hannen er noget mindre, med en længde på imellem 9-16 mm.

– Stor rovedderkops kropslængde er altså betydeligt større end den store husedderkops. Denne bliver ellers ofte med hunnens kropslængde på op til 16 mm, kategoriseret som Danmarks største edderkop. Dette skyldes dog dens større benlængde.

Stor rovedderkop er karakteriseret ved dens brunlige ben og forkrop, samt dens noget mørkere bagkrop. Ydermere har den to hvide/cremede længdestriber på siderne.
Stor Rovedderkop
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jan Pedersen

Variation

: Længdestriberne kan sommetider være mere eller mindre synlige.

Forveksling

: Stor rovedderkop kan nemt forveksles med dens nære slægtning Dolomedes plantarius, som dog ofte har lidt lysere og mindre veldefinerede længdestriber langs kroppen, men ellers nogenlunde har den samme størrelse. Derfor er en sikker identifikation i felten ofte ikke mulig, og en nærmere undersøgelse af hunnens epigyn (den hunlige kønsåbning) samt hannens pedipalper (to modificerede appendikser som hannerne bruger til overførsel af sæd) under stereomikroskop ofte nødvendig for en sikker artsbestemmelse. D. plantarius er dog kun fundet på få lokaliteter, og er kategoriseret som sjælden i Danmark.

En anden nem forvekslings mulighed skal findes hos den store piratjagtedderkop, som tilhører en hel anden familie end rovedderkopperne som stor rovedderkop tilhører, nemlig jagtedderkopperne. Denne har ligeledes to lyse længdestriber, som endog i nogle tilfælde kan fortsætte ned på bagkroppen. Dolomedes er dog væsentligt større, og normalt mere karamel-farvet.

Udbredelse

: Stor rovedderkop er forbundet med vores vådområder, og dette skyldes nok derfor dens manglende udbredelse i Vestjylland.
Stor Rovedderkop - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Marts-oktober, men er dog fundet igennem hele året.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Rovedderkop baseret på Naturbasens observationer:
Stor Rovedderkop - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Rovedderkop - månedlig fordeling

Biologi

: Dette pragteksemplar af en rovedderkop er ligesom de andre medlemmer af slægten Dolomedes forholdsvist robust bygget, og kan normalt findes tæt på ferskvand. Det er da også her den finder sine byttedyr, som hovedsagelige består af akvatiske og semi-akvatiske invertebrater og vertebrater (sågar haletudser og små fisk!), samt terrestriske invertebrater fanget på vandoverfladen. Jeg har personligt observeret den fortære en anden stor jagtedderkop. Byttedyrene fanges ved at den opfatter bølgevibrationerne som byttedyret udsender igennem vandet. Disse bliver opfattet af de to forreste benpar, som den normalt har spredt ud på vandoverfladen, mens de to bagerste benpar fæstner den til et solidt objekt. Vandoverfladen bliver altså benyttet som en substitut for et egentligt net. Når den opfatter vibrationerne af et byttedyr fanget i overfladespændingen, iler den over vandoverfladen og fanger den med stor behændighed. Det er endda muligt for den at dykke under vandoverfladen, for at fange byttedyr.

De er så gode til at bedømme vibrationer, at de endda kan skelne imellem bølgevibrationer fra bytte- og ikke-byttedyr. Dette udnytter hannerne også, når de nærmer sig hunnerne under parringen. Når han kommer i kontakt med hunnens drag-line påbegynder han sin bekendtgørelses opvisning, som består af viftning af det forreste benpar, som typisk bliver holdt stift ud fra kroppen, samt vibrationer som han danner ved at løfte kroppen, og herefter hurtigt dunke bagkroppen ned i underlaget.

Denne adfærd er yderst vigtig, da der optræder seksuel kannibalisme i denne art. Derfor skal hannen være meget forsigtig når han nærmer sig hunnen. Han skal især passe på, når han er kommet i fysisk kontakt med hunnen, da hunnens succesrate i at fange og kannibalisere ham her er høj, sammenlignet med når hun angriber fra en større distance. Laboratorieforsøg har dog også vist at hunnerne angreb hannerne i 76 % af alle interaktioner under parringsforsøg. Dette hænger også fint sammen med, at populationsdensiteten af hanner falder drastisk, når hunnerne bliver kønsmodne.

Levested

: Dens levesteder inkluderer moser og andre vådområder, såsom små vandhuller, der ikke er under tidsvis udtørring.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Arnqvist, G. (1992). Courtship behavior and sexual cannibalism in the semi-aquatic fishing spider, Dolomedes fimbriatus (Clerck) (Araneae: Pisauridae). Journal of Arachnology, 20, 222226. Retrieved from www.researchgate.net...284695051_Courtship_behavior_and_sexual_cannibalism_in_the_semi-aquatic_fishing_spider_Dolomedes_fimbriatus_Clerck_Araneae_Pisauridae

Bleckmann, H., & Lotz, T. (1987). The vertebrate-catching behaviour of the fishing spider Dolomedes triton (Araneae, Pisauridae). Animal Behaviour, 35(3), 641651. doi.org...S0003-3472(87)80100-8

Carico, J. E. (1973). The Nearctic species of the genus Dolomedes (Araneae: Pisauridae). Bulletin of The Museum of Comparative Zoology, 144, 435488. Retrieved from www.biodiversitylibrary.org...summary

Sierwald, P., & Coddington, J. A. (1988). Functional Aspects of the Male Palpal Organ in Dolomedes tenebrosus, with Notes on the Mating Behavior (Araneae, Pisauridae). American Arachnological Society, 16(2), 262265. Retrieved from www.jstor.org...3705762...

Williams, D. S. (1979). The feeding behaviour of New Zealand Dolomedes species (Araneae: Pisauridae). New Zealand Journal of Zoology, 6(1), 95105. doi.org...03014223.1979.10428352

Zimmermann, M., & Spence, J. R. (1992). Adult population dynamics and reproductive effort of the fishing spider Dolomedes triton (Araneae, Pisauridae) in central Alberta. Canadian Journal of Zoology, 70(11), 22242233. doi.org/10.1139/z92-299

Roberts, Michael J. Spiders of Britain and Northern Europe (Collins Field Guide). London: HarperCollins Publishers, 1996. Print.

srs.britishspiders.org.uk...Dolomedesfimbriatus

www.danmarksinsekter.dk/dolomedes_fimbriatus.shtml

naturporten.dk...stor-rovedderkop

Påbegyndt af Esben Thøsing Hviid d. 07-06-2016. Senest redigeret af Andy Bjerregaard d. 26-04-2026. Læst 22.433 gange. Naturbasens artsbeskrivelser skrives kollektivt af medlemmerne. Det betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre.

Bemærk! Stor Rovedderkop (Dolomedes fimbriatus) har følgende synonymer som du kan møde i ældre litteratur om Rovedderkopper (Pisauridae) eller om Edderkopper (Araneae):

Dansk synonym: Gulrandet rovedderkop

Vil du læse mere? Følgende arter fra ordenen Edderkopper (Araneae) kunne også have din interesse:

1. Kamæleonedderkop - Misumena vatia
2. Almindelig Rovedderkop - Pisaura mirabilis
3. Xysticus bifasciatus - Xysticus bifasciatus
4. Xysticus audax - Xysticus audax
5. Lille Husedderkop - Tegenaria domestica
6. Hvepseedderkop - Argiope bruennichi
7. Engjæger - Pardosa amentata
8. Museedderkop - Scotophaeus blackwalli
9. Xysticus ulmi - Xysticus ulmi
10. Tørvemosejæger - Pardosa sphagnicola

De senest indberettede arter i Naturbasen: