Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ena Nielsen-Refs
    Foto: Ena Nielsen-Refs
  • Fotograf: Ulf Bjerre
    Foto: Ulf Bjerre
  • Fotograf: Ulf Bjerre
    Foto: Ulf Bjerre

Kendetegn

: Den brune kæmpejæger! Hunnen er omkring 10 mm lang, mens hannen er en smule mindre. Hunnen har en bred lysebrun midterstribe på forkroppen, som ender i et mørkt u-mærke bagest. Sidebåndene er tynde og uregelmæssige. Bagkroppen er brun med en mørk flammetegning omgivet af en cremefarvet kant. Flammetegningen rækker godt halvvejs ned på bagkroppen. Hannen er til gengæld væsentligt mere farverig. På forkroppen er midterbåndet bredt og næsten hvidt, hvorved det står i stærk kontrast til de sorte sider. Sidebåndene er tynde og uregelmæssige. Flammetegningen på bagkroppen er ganske kontrastrig og ofte brunlig eller orange, hvorved edderkoppen faktisk får et næsten trefarvet udseende. Forbenene på nær fodleddene er knaldsorte, og lårene er let hævede.
Kilekæmpejæger
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ena Nielsen-Refs

Variation

: Farvestyrken og kontrasterne varierer. Det kan være trælst, men ovennævnte kendetegn burde holde!

Forveksling

: Hannen kan med de tydelige flammetegninger godt forveksles med tykbenet kæmpejæger, men flammetegningen er ikke så lang og kontrastrig, forkroppens hvidlige midterbånd står i stærk kontrast til resten af den sorte forkrop, og sidebåndene er meget tynde og uregelmæssige. Hos hunnen er det ligeledes forkroppens brudte sidebånd, der udgør en sikker skillekarakter, ligesom flammetegningens lidt mindre kontrast også hjælper til med adskillelse fra tykbenet kæmpejæger.

Udbredelse

: Arten er udbredt over hele landet, men med en tydelig større tæthed i det jyske.
Kilekæmpejæger - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Kilekæmpejæger er en rigtig forårs- og sommerart. Arten er kønsmoden fra sidst i april, og man møder den i stort tal i maj-juni. Hen i juli-august begynder det at klinge af igen.

Tidsmæssig fordeling

af Kilekæmpejæger baseret på Naturbasens observationer:
Kilekæmpejæger - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kilekæmpejæger - månedlig fordeling

Biologi

: I modsætning til de mindre Pardosa-arter render hunnen ikke rundt med sin ægsæk, men derimod graver hun en retræte i jorden, hvor hun bevogter ægsækken. Når ungerne er klækket, løber hun nogle gange rundt med dem på ryggen, ind til de er tilstrækkeligt store og forlader hunnen, der derefter dør.

Levested

: Kilekæmpejæger er nok den mindst krævende af vore kæmpejæger-arter. Man møder den talrigt på overdrev, heder og græsmarker, ligesom den kan træffes i lysåbne skove og såmænd også i haver.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Roberts, MJ, 1995: Spiders of Britain and N Europa. Collins Field Guide.

Jørgens Lissners hjemmeside: jorgenlissner.dk/Lycosidae

Fugleognatur.dk: adskillige tråde med spørgsmål om Alopecosa-arter.

De senest indberettede arter i Naturbasen: