Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Kim Duus
    Foto: Kim Duus
  • Fotograf: Lars Vilhelm  Hansen
    Foto: Lars Vilhelm Hansen
  • Fotograf: Lars Vilhelm  Hansen
    Foto: Lars Vilhelm Hansen

Atlas

: Tidlig Dyndflue overvåges i Atlasprojektet Danmarks Svirrefluer

Kendetegn

: Længde 10-14 mm. Tilhører Rupium-gruppen 3 arter som er vanskelige at artsbestemme. De adskiller sig fra de øvrige Dyndfluer ved at have vingepletter (dog ikke alle hanner), gullige eller rødbrune 1. bagfodsled og varierende blanke tværbånd på bagkroppen. Hanner kan kun sikkert bestemmes på genitalier. Hunner har relativt matte (medium bestøvet) rygskjold, er blankt skinnende i området mellem de ligeledes blanke parpletter på Tergit 2, og oprette hår på hele Tergit 3 pånær den helt nederste del af tergitten, hvor hårene kan hælde lidt, hårene er relativt længere end hos E. obscura og har en længde omtrent som hårene nederst på Tergit 2 og på Tergit 4. De svagt gulligt hvide bånd mellem tergitterne er relativt smalle og til tider ret utydelige.
Tidlig Dyndflue
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Walther Gritsch

Variation

: Hunner: De røde eller gule parpletter på Tergit 2 varierer noget, fra næsten usynlige til ret tydelige brungule pletter. De oprette hår på hele T3 er det sikreste kendetegn, mens de øvrige kendetegn nemt påvirkes af lyset, og kan være svære at bruge på dyr i felten. I Holland hvor E. picea er den mest almindelige fra Rupium-gruppen, anvendes kendetegnene mattere rygskjold, og blankt område mellem parpletterne på Tergit 2 ofte til bestemmelse.

Forveksling

: Den kan nemt forveksles med andre arter fra Rupium-gruppen, særligt Sump-Dyndflue (Eristalis obscura/E.pseudorupium) men også Kilde Dyndflue (Eristalis rupium). Sikker artsbestemmelse opnås ved gode billeder af flere bestemmelseskarakterer (set fra siden og set fra ryggen), da variationen er stor i Eristalis slægten.

Udbredelse

: Der er spredte fund fra Danmark, flest fra Nordsjælland. Det er muligvis den sjældneste af arterne i Rupium-gruppen målt på antallet af individer som er på Statens Naturhistoriske Museum, København. Udbredt pletvis i Sverige mest i Midtsverige, relativt talrig i Holland og ikke kendt fra Storbritanien. Der er meget få sikre fund fra Danmark de seneste 10-20 år.
Tidlig Dyndflue - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyvetid april-juni, nok mest talrig i maj.

Tidsmæssig fordeling

af Tidlig Dyndflue baseret på Naturbasens observationer:
Tidlig Dyndflue - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tidlig Dyndflue - månedlig fordeling

Bevaringstiltag

: Arten er muligvis truet i Danmark, vurderet ud fra de få sikre fund fra de sidste par årtier
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nationalnyckeln, Blomflugor Bind 53b, 2009
Hoverflies of Britain and North-West Europe, a photographic guide, Sander Bot & Frank Van de Meutter 2023
Torp, E., 1994: Danmarks Svirrefluer (Diptera: Syrphidae). Danmarks Dyreliv. Bd. 6.
THE FIRST RECORDS OF ERISTALIS PICEA (DIPTERA: SYRPHIDAE) FROM UKRAINE AND COMPARISON WITH E. OBSCURA, A. V. Prokhorov , G. V. Popov
Personlige iagttagelser (Lars Vilhelm Hansen) fra samlingen på det tidligere Zoologisk Museum, København, publiceret på Facebook gruppen Atlasprojektet Danmarks Svirrefluer III 2025
artfakta.se...information
waarneming.nl/species/7897/

De senest indberettede arter i Naturbasen: