:Flerårig viol med grenet jordstængel og tydelig tueformet vækst og uden bladroset. Fra basis udgår blad- og blomsterbærende fra grunden grenede, ofte noget nedliggende stængler.
Blomsterne udgår fra bladhjørner.
Kronen er 7-18 mm. lang, hvidlig eller lyseblå med mørkere årer.
Bægerbladene har et stort vedhæng, der er tydeligt længere end bredt, hvilket adskiller den fra lignende arter, især Krat- og Skov-Viol.
Bladene er smalt hjerteformede til bredt lancetformede med hjerteformet grund. Der er ingen eller kun meget svat udviklede bladvinger på stilken.
:Der er stor variation i bladenes form og undertiden nærmer de sig meget formen hos Rank Viol, men dog altid med hjerteformet grund og kun udtydeligt vingede bladstilke.
Forveksling
:Skov- og Krat-Viol har modsat Hunde-Viol bladroset, men har også blade med hjerteformet grund, hvor især Krat-Viols blade undertiden kan være ret lignende Hunde-Viols. Skov- og Krat-Viol har mere eller mindre vandret jordstængel, hvor jordstænglen hos Hunde-Viol går direkte over i de overjordiske stængeldele.
Hos Hunde-Viol har bægret store vedhæng, meget længere end brede, hos Krat-Viol er de ca. 2 mm. lange og næsten kvadratiske, hos Skov-Viol smalle, meget korte.
Fra den sjældne Rank Viol adskilles den ved sine ofte langt mere nedliggende stængler og ved at bladene har hjerteformet grund (næsten lige afskåret hos Rank Viol) og højst svagt udviklede og utydelige bladvinger (tydelige bladvinger hos Rank Viol).
Hunde-Viol har ret tykke, mørkegrønne blade, Rank Viol udpræget tynde, gulgrønne blade.
Udbredelse
:Almindelig i Midt-, Vest- og Nordjylland. Ellers hist og her til temmelig almindelig på egnede voksesteder.
Hvornår ses den?
:Hunde-Viol blomstrer maj-juni.
Tidsmæssig fordeling
af Hunde-Viol baseret på Naturbasens observationer:
Frugterne spredes dels ved slyngspredning (når kapslens klapper tørrer ind, revner den ret pludseligt og frøene smuttes ud og kan slynges væk i nogen afstand) og også ved myrespredning, da frøene har et olieholdigt vedhæng, som myrerne efterstræber.
Etymologi:
Viol er det gamle, latinske navn på slægten, som går igen i næsten alle europæiske sprog.
Canina af latin "canis"="hund" er af nedsættende betydning, bl.a. fordi den modsat flere andre violer mangler behagelig blomsterduft. Tilsvarende for det danske artsnavn.
Levested
:Tør, soleksponeret, ofte næringsfattig bund i klitter, på heder og overdrev, skovbryn, gravhøje, skråninger.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
