:Planten er oftest sparsomt håret (sommerblade kan dog være ret tæt korthåret på stilken). Bladene er nyre- til hjerteformede, mørkegrønne og dunhårede på undersiden. Fodflige 3-4 mm, bredt ægformede, evt. med korte frynser. Forblade midt på blomsterstilken.
Blomsterne er ofte blåviolette, men ikke sjældent hvidlige, ca. 15 mm og velduftende af "viol".
:Behåringen kan variere fra næsten glat til ret mange korte hår, men den bliver ikke nær så tæt blødhåret som Håret Viol. Sommerbladene bliver i reglen noget forstørrede og aflange, men ikke nær så udpræget aflange som hos Håret Viol.
Forveksling
:Af vildtvoksende danske violer har kun Marts-Viol, Håret Viol, Eng-Viol og tørve-Viol butte bægerblade; de andre arter har spidse blosterblade.
Adskillelsen fra Håret Viol kan være vanskelig, men denne har lugtløse blomster og er tæt blødt korthåret over det hele; sommerbladene strækker sig en del og bliver aflange. Håret Viol har forbladene under midten på blomsterstilken (ca. på midten hos Marts-Viol).
Krat-Viol (V. riviniana), Skov-Viol (V. reichenbachiana), Rank Viol (V. persicifolia) og Hunde-Viol (Viola canina) har strakte, bladbærende skud, der også bærer blomster. Desuden har de alle spidse bægerblade.
Forskelligblomstret Viol (V. mirabilis) har bladbærende skud, men storkronede blomster fra grunden og ret store lukkede (kleistogame) blomster fra bladhjørner på stænglen, og ensidigt hårede blomster- og bladstilke.
Sump-Viol (V. uligionosa) og Eng-Viol (V. palustris) har butte blosterblade, men næsten glatte, og lidt skinnende grundblade og gror fugtigt.
Krydsninger med Håret Viol forekommer sandsynligvis.
Udbredelse
:Almindelig i hele landet, dog mindre i sandjordsegne, hvor den mest findes nær haver etc.
Hvornår ses den?
:Blomstrer marts-maj. Bladene kan erkendes langt hen på vækstsæsonen.
Tidsmæssig fordeling
af Marts-Viol baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
