:En flerårig nellike med udløbere og ved grunden nedliggende, skarpt firkantede indtil 30 cm. høje stængler.
Bladene er smalt lancetformede og ru i kanten.
Blomsterne sidder i en endestillet kvast og er ret store. Kronbladene er dybt kløvede og dobbelt så lange som bægerbladene. Bægeret er fribladet med ikke-sammenvoksede bægerblade.
:Græsbladet Fladstjerne har meget mindre blomster, hvor kronbladene ikke er længere end bægerbladene.
Slægten Limurt har bæger med delvis sammenvoksede bægerblade (sambladet)
Udbredelse
:Almindelig på egnede voksesteder i hele landet.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer maj-juni
Tidsmæssig fordeling
af Stor Fladstjerne baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne.
Planten har udløbere og danner tætte bestande. Om efteråret lægger skuddene sig hen ad jordoverfladen og ser visne ud. Imidlertid danner der sig i hjørnerne af de visne blade grønne knopper, der bliver til næste års skud.
Etymologi:
Stellaria af latin stella-stjerne på grund af de hvide, stjerneformede blomster. Holostea af haærs holosteon, som oprindeligt betyder "med hel knogle" og hentyder til stænglens seje centralcylinder, som vanskeligt rives over, selv om stænglen knækker.
Levested
:På ikke for skygget bund i skove, både på muld- og mere moragtig bund.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.