:Den kan sagtens optræde som enårig uden visne rester af sidste års skud ved grunden, når den koloniserer et nyt område. Det spiller en rolle, da den er så almindelig.
Ensidig Hønsetarm Cerastium fontanum ssp. vulgare var. holosteoides har ensidigt håret eller glat stængel og optræder mest på myretuer strandoverdrev.
Forveksling
:Arter af Fuglegræs har dybt kløvede kronblade.
Andre arter i slægten har længere kronblade, færre støvdragere eller er enårige. Almindelig Hønsetarm (og Ensidig Hønsetarm) kan også kendes fra andre arter i slægten på at have mørkebrune frø med kraftige papiller, en karakter, der deles med Storblomstret Hønsetarm, der let kendes på den oprette vækst og de betydeligt større blomster.
Udbredelse
:yderst almindelig i hele Danmark.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer sædvanligvis maj-september, men kan findes blomstrende året rundt i milde perioder.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Hønsetarm baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En flerårig urt med insektbesøvning (evt. selvbestøvning) af blomsterne.
Etymologi:
Cerastium af græsk keras=horn, der sigter til de valseformede frøkapsler, der ofte er krumme som horn.
Hønsetarm fordi, der ofte hænger et lille stykke af stænglens ledningsstrenge og styrkevæv ved, når man trækker stænglen fra hinanden, en egenskab, der er endnu mere udpræget hos Fuglegræs. Holosteoides betyder "lignende skærmarve" (Holosteum)
Levested
:I græsvegetation, græsplæner, græsningsenge, som haveukrudt m.v.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
