:Stænglen er indtil 12 cm. lang opret, glat, mørkegrøn, ofte lidt rødlig og grenet fra basis.
Bladene er parvis modsatte , 5-12 mm. lange og 2-3 mm. brede, grønne-brungrønne, lidt kødede, butte, og med en lille påsat ca. 0,1 mm. lang brod, der dog også kan mangle.
Blomsten er 4-tlalig og bægerbladene er 2-3 mm. lange og butte og med hvid eller violet rand; i frugtstadiet er de oprette og ikke tiltrykt kapslen.
Kronbladene mangler (i reglen). Kapslen er ægformet og af længde med bægret.
Blomsterstilken udgør i reglen omring halvdelen af skuddets længde.
:Strand-Firling kendes fra andre arter i slægten på at mangle kronblade sammenholdt med, at den har butte blade, ofte med en lille påsat brod.
Almindelig Firling, Mark-Firling og Kronløs Firling at tilspidsede blade med tydelig brod. Håret Firling har desuden blade, der er randhårede forneden.
Knude-Firling og Syl-Firling har kronblade af længde med eller længere end bægret og i reglen 5-tal i blomsten, samt 8-10 støvdragere, hvor de andre arter i slægten, bl.a. Strand-Firling, har kronblade kortere end bægret eller manglende, i reglen 4-tallige blomster og 4-5 støvdragere.
Udbredelse
:Hist og her på græssede strandenge og her ofte på engmyretuer. Ikke særligt almindelig, men overses let på grund af sin spædhed eller forveksles med andre arter, især Almindelig Firling.
Hvornår ses den?
:Den blostrer maj-september.
Tidsmæssig fordeling
af Strand-Firling baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En spæd enårig urt.
Etymologi:
Sagina er et latinsk navn for "kraftfoder" eller "mask" og brugtes oprindeligt om Spergel, der har været dyrket og måske stadig dyrkes. Linné overførte det til slægten Firling.
Firling hentyder til, at blomsterne i slægten ofte er 4-tallige.
Maritima er "voksende ved havet".
Levested
:I lav vegetation på græssede strandenge, og her ofte på engmyretuer.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
