:Klinte er en indtil meterhøj nellike, der ofte er noget grenet foroven. Planten er noget håret på blade og stængel.
Kronen er stor med 2-3,5 cm lange lysviolette kronblade, der har svage indbugtninger i spidsen. Der er ingen bikrone. Bægerbladene er på karakteristisk vis længere end kronbladene og rager frem over disse.
Bladene sidder parvis og er sammenvoksede ved basis, er smalt lancetformede til næsten linjeformede og indtil 13 cm lange.
Frøene er store, sorte og nyreformede, ca. 3 mm lange.
Nyeste foto. Billederne af Klinte har endnu ikke fået karakterer for identifikation. Giv karakter og vær med til at vælge det bedste ID-foto, som så vises her. Foto: Ole Snerling
Variation
:Tilføj tekst her...
Forveksling
:De lange bægerblade, længere end kronbladene, er karakteristiske.
Tjærenellike har meget kortere krone og klæbrige partier på stænglen og meget kortere bægerblade.
Trævlekrone har 4-fligede kronblade og meget kortere bægerblade.
Der dyrkes andre arter fra slægten, men disse har ikke de meget lange bægerblade.
Udbredelse
:Klinte forekommer meget sporadisk i Danmark. Den er på det nærmeste forsvundet som markukrudt, og de fleste forekomster stammer sandsynligvis fra dyrkede planter eller evt. dårligt rensede importerede græsfrøblandinger.
Hvornår ses den?
:Klinte blomstrer juni-juli.
Tidsmæssig fordeling
af Klinte baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Klinte er enårig. Blomsterne bestøves af insekter, og frøene spredes ved vindslyngspredning eller indhøstes med afgrøderne.
Etymologi:
Slægtsnavnet Agrostemma kommer af græs agros - mark og stémma - krans, altså "markkrans" i betydningen "hovedsmykke" - og hentyder til, at blomsterne har været brugt til at binde blomsterkranse af.
Klinte er på ældre dansk nærmest en betegnelse for ukrudt i al almindelighed.
Ordet "ugræs" betegner Klinten og findes brugt i Nye Testamente og brugt af forfattere og digtere gennem tiderne.
Formodentlig er der ikke mange nulevende botanikere, der har set Klinten som "ugræs" i sæden.
I 1969 ved Vestbjerg 10 km nord for Aalborg, så undertegnede PTP det(også dengang) sjældne syn en hvedemark "ræverød" af titusinder Klinte i marken. Året efter (1970) var der få planter og så slut.
Frøene er ret giftige p.g.a. et stort indhold af saponiner.
Levested
:Klinte er næsten forsvundet som vildtvoksende markukrudt i Danmark p.g.a. effektiv rensning af såsæden.
Før i tiden fandtes den især, men ikke kun, i vintersæden. Frøene modnedes sammen med kornet og blev indhøstet sammen med dette. De giftige frø kunne være et stort problem for brødkornet, når de fandtes i større mængder.
Den kan en sjælden gang træffes på ruderater.
Den ses nu og da udsået i vildfrøblandinger og dyrkes muligvis også stadig som prydblomst nogle steder.
Om mit fund i hvedemarken ved Vestbjerg er det sidst registrerede fund af Klinten for 50 år siden som ukrudt, skal være usagt, men det er til gengæld helt sikkert, at Klinten IKKE mere findes som vildtvoksende (ukrudt i markerne)i vore dage.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.