:Kendetegn: En kraftig indtil meterhøj flerårig plante med stærkt forgrenet jordstængel og fingertykke udløbere.
Bladene sidder korsvis modsat.
Blomsterne er store og lyserøde til hvide og er stærkt duftende især om aftenen. De er samlet i en Mangeblomstret top. De har rørformet bæger med 3 tænder i spidsen, 5 kronblade med bikrone, 10 støvdragere og en enrummet frugtknude med 2 grifler. Kapslen åbner sig med 4 tænder.
:Forveksling: En let genkendelig i reglen bestanddannende plante.
Den Ny Nordiske Flora omtaler Lav Sæbeurt Saponaria ocymoides, som kun bliver indtil 25 cm høj og har tæppedannende vækst og kun ca. 1 cm brede blomster; den ligner ikke synderligt.
:Flerårig urt med insektbestøvning. Den bestøves især af natflyvende insekter.
Den har meget effektiv vegetativ formering ved skud fra den tykke, forgrenede jordstængel og står næsten altid i bestande.
Sæbeurt indeholder især i jordstænglen saponin i høje koncentrationer (der skal kunne være helt op til 5 pct. af tørvægten), som har den egenskab, at det selv i svage vandige opløsninger skummer kraftigt som sæbe - og har tilsvarende egenskaber med hensyn til at løsne og opstemme smuds. Saponin er giftigt indvortes, da det kan ødelægge de røde blodlegemer, men det har også andre virkninger, bl.a. er det slimløsende og vanddrivende.
Sæbeurt er ud til at være blevet anvendt til det, navnet siger, langt tilbage i tiden. Den anvendes formentlig i dyrere sæber stadigvæk.
Etymologi:
Saponaria af latin sapo, som betyder sæbe.
Officinalis af latin officina=værksted, apotek, altså "brugt som medicin".
Det danske navn er nærmest selvforklarende og sigter til plantens anvendelse.
Levested
:Den findes som kulturlevn ved gamle bebyggelser og ruderater og spredt herfra, især med haveaffald. Den er stadigvæk almindeligt dyrket, mest af æstetiske årsager.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
