:Slægten har 5 frie bægerblade og 5 kronblade, der er dybt kløvede, så de hvier især næsten ser ud som 2. Der er 3 grifler, og frugten er en kapsel, der åbner sig med 6 tænder eller klapper.
Græsbladet Fladstjerne er flerårig med nedliggende til opstigende grene, 4-kantede, tynde og glatte indtil 40 cm. lange stængler med smalt lancetformede til linjeformede blade, som forneden er randhårede. Blomsterstandens højblade er hindeagtige og randhårede.
Blomsterne er forholdsvis små, og kronbladene er kun lidt længere end bægerbladene.
:Af forvekslingsmuligheder i slægten med smalle, græsagtige blade er især Stor Fladstjerne, som har kronblade omtrent dobbelt så lange som bægerbladene og iøjnefaldende større blomster og helt urteagtige støtteblade i blomsterstanden.
Tykbladet Fladstjerne har urteagtige støtteblade og kronblade af længde med bægerbladene og vokser oftest på fugtigere lokaliteter end Græsbladet Fladstjerne.
Sump-Fladstjerne ligner Græsbladet Fladstjerne meget, og har også hindeagtige støtteblade i blomsterstanden, men har meget fåblomstret blomsterstand og kronblade, de er tydeligt kortere end bægerbladene.
Udbredelse
:Almindelig på egnede voksesteder i hele landet.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juni-august.
Tidsmæssig fordeling
af Græsbladet Fladstjerne baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne.
Etymologi:
Stellaria af latin stella=stjerne sigter til de hvide, stjerneformede blomster. Fladstjerne er nærmest selvforklarende. Graminea af latin gramen=græs sigter til de græsagtige blade, ligeså det danske artsnavn.
Levested
:Tørre græssamfund ved vejkanter, på skråninger etc.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
