:En flerårig nellike med modsatte mørkegrønne blade og med opstigende til oprette stængler, der er rodslående ved grunden. Stænglerne er glatte forneden og kirtelhårede foroven.
Bladene er spidse, æg-hjerteformede og med bølget rand; de øvre er siddende, de nedre har en kort randhåret stilk.
Blomsterne sidder i en endestillet kvast og har 5 dybt kløvede kronblade. Der er 5 grifler og kapslen er ægformet med 5 tandede klapper.
:Kløvkrone er en karakteristisk plante. Der er måske en ret overfladisk lighed med f.eks. Lund-Fladstjerne, der også har æg-hjerteformede blade, men denne har alsidigt håret stængel, langstilkede nedre blade og kun 3 grifler i blomsten, hvor Kløvkrone har 5; desuden vokser den typisk på muldbund i skove, hvor Kløvkrone vokser på fugtigere lokaliteter.
Udbredelse
:Hist og her til temmelig almindelig i morænejordsegnende på Øerne og i Østjylland - ellers ret sjælden. Ikke på Bornholm.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juni-juli, men kan også træffes sent blomstrende i september-oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Kløvkrone baseret på Naturbasens observationer:
:En flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne.
Det videnskabelige slægtsnavn Myosoton betyder museøre (græsk), årsagen er ikke indlysende. Det danske slægtsnavn skyldes de dybt kløvede kronblade, en karakter, som dog også bl.a. Fladstjerne har. Det latinske artsnavn aquaticum betyder "voksende i vand".
Levested
:Kløvkrone vokser ved søbredder, grøfter og fugtigt krat i moser.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
