Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Ella Margrethe Bang Harders
    Foto: Ella Margrethe Bang Harders

Atlas

: Asiatisk Kermesbær overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En kraftig 0,5-1,5 meter høj, i reglen ret stærkt forgrenet plante.

Den underjordiske rod er kraftigt roeagtigt opsvulmet, og syner ved gennemskæring ringmønstret hvid og lyserød.

Stænglen er tyk og lidt sukkulent, først grøn, senere over i det violette.

Bladene er indtil 20 cm. lange, butte og æg- til lancetformede.

Blomsterstanden er karakteristiske akslignende klaser for enden af grenene.

Blomsten har 5 hvide til gråligt lyslilla blosterblade og 7-15 støvblade.

Frugtstanden er mørkviolet og består af 7-9 bær, der sidder i en tæt klynge, der set på afstand ligner en enkeltfrugt.

Asiatisk Kermesbær
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Henry Nielsen

Forveksling

: Asiatisk Kermesbær er en karakteristisk plante, der ikke ligner andre planter, man kan træffe vildtvoksende i den danske natur, i alt fald ikke, når den er i blomster- eller frugtstadiet.

Andre arter dyrkes, f.eks. Amerikansk Kermesbær, men ikke almindeligt, og de har indtil nu ikke forvildet sig i den danske natur.

Udbredelse

: Den forekommer hist og her på næringsrig bund i det meste af landet, ofte nær byer. Den er ud til at være under udbredelse og optræder med stigende hyppighed.
Asiatisk Kermesbær - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juli-primo oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Asiatisk Kermesbær baseret på Naturbasens observationer:
Asiatisk Kermesbær - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Asiatisk Kermesbær - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt, hvis blomster bestøves af insekter. Frøene spredes ofte endozoisk ved at fugle spiser bærrene og frøene bevarer deres spiringsdygtighed efter, at de er kommet ud med afføringen.

Den spredes også vegetativt med haveaffald.

Asiatisk Kermesbær er ikke oprindelige i den danske natur, men har været dyrket - og dyrkes - som haveplante, og er spredt ud i naturen fra dyrkning.

Det danske navn kommer af det persiske ord kermes (= rød). Det botaniske navn kommer af græsk phyton = plante og latin lacca = lak.

Kermesbær indeholder stofferne phytolaccatoxin og phytolaccigenin, som begge er giftige for pattedyr, medens fugle kan tåle dem. Fuglene fordøjer frugtkødet og frøene (kernerne) passerer igennem fuglenes fordøjelsessystem og bevarer deres spiringsdygtighed.

Kermesbær har tidligere været anvendt til bl.a. farvning af vin, men denne brug er så vidt vides ophørt, bl.a. p.g.a. giftigheden.

Den har også forskellige andre medicinske anvendelser, men det frarådes på det kraftigste at eksperimentere med den.

Levested

: Asiatisk Kermesbær dyrkes i haver og forvilder sig ret let i haver, parker og bynære skove og krat. Den kan holde sig på et voksested nogle år, men er sjældent meget bestandig.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Se også artikel på Wikipedia

De senest indberettede arter i Naturbasen: